Kendte3. december 2021

Sarah Grünewald har droppet alkohol: - Jeg har et monster inden i

I en hudløst ærlig og modig snak fortæller Sarah Grünewald, at hun er stoppet med at drikke. Det har "Vild med dans"-værten valgt at gøre af flere årsager, men primært fordi hun vil have det godt og være i stand til at være mor for sønnen Luis.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Farvel til alkohol. Den beslutning har "Vild med dans"-værten Sarah Grünewald taget, og hun har aldrig været gladere.

Det fortæller hun i et hudløst ærligt videoopslag på sin Instagram-profil, som kommer i kølvandet på, at tv-skønheden har deltaget i podcasten "Jagten på en ven", som Julie Ølgaard og Neel Rønholt laver.

I videoen fortæller Sarah, at hun ikke har drukket i tre måneder. Samtidig kommer hun med en meget modig gennemgang af sit liv med alkohol, som flere gange har udviklet sig til misbrug af den ene og anden substans.

- Det har altid været hyggeligt at drikke og få en øl og en snaps til frokost, jeg startede på det og andet, da jeg var 13-14 år. Også euforiserende stoffer, siger hun og fortsætter:

- Jeg har været inde og ude af alle mulige misbrug af alle mulige ting. Da jeg var 17 år, tillagde jeg mig også en spiseforstyrrelse, og det blev en identitet på en måde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp5802-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Sarah Grünewald har længe overvejet, om hun skulle dele sit alkoholstop med sine mange fans og følgere. Det har hun dog besluttet sig for at gøre, fordi hun er stolt, og fordi hun gerne vil vise, at ingen er perfekte (Foto: Hanne Juul)

Det har ikke været nemt at skure låget på flaskerne for den smukke model og tv-vært. For ligesom så mange andre, så har hun altid forbundet alkohol med fest og hyggeligt samvær.

- Alkohol har jeg altid forbundet med at være social. Problemet er bare, at jeg ikke har kunne finde ud af at stoppe i tide. Jeg har altid været den, der har festet til meget sent om morgenen, indrømmer Grünewald.

- Jeg kunne aldrig tilgive mig selv

Det er især pga. sønnen Luis, at Sarah nu har droppet de berusende dråber.

- Det der med at vågne om morgenen med min dreng og lugte af sprut og røg, fordi man har været på bodega. Det har jeg aldrig kunne tilgive mig selv for, fortæller hun.

Gudskelov fandt "Vild med dans"-dronningen dog en måde at tilgive sig selv på.

- Allerede da jeg tog beslutningen om, at jeg ikke skal drikke længere, der tilgav jeg mig selv, forklarer Sarah.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/copy_of_20190626_dm_-_premiere_pa_cirkus_summarum_021-1.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Sammen med eksmanden Rasmus Backhaus har Sarah Grünewald sønnen Luis på fem år (Foto: Dan Mariegaard)

Men hvordan nåede Sarah så frem til beslutningen om at kvitte alkohol for altid? Jo, det skete, da hun så Mathilde Falch tale om alkoholisme i "Toppen af poppen".

Da Grünewald havde set det, besluttede hun sig for at fjerne al sprut, hun havde i sin lejlighed.

- Jeg har et monster indeni mig, og hver gang jeg får et glas vin eller en drinks, så vil det her monster fodres, siger hun og uddyber:

- Mange omkring mig tænkte, at det var en fase. Men det kan jeg så fortælle, at det er det ikke.

Gør intet halvt

Selv om det ikke er problemfrit at stoppe med at drikke, så har det kun gjort Sarah til et bedre menneske, hvis man spørger hende selv. Og det har været nødvendigt for hende - især efter skilsmissen med Rasmus Backhaus, som er far til sønnen Luis.

- Der er ikke noget, der hedder syv/syv for mig, hvor jeg bare skal hygge mig og drikke og fyre den af, og hvor jeg så kan være mor i de der syv dage. Det bliver for skizofrent for mig, siger Sarah og uddyber:

- Jeg vil gerne være mor hele tiden, og jeg vil gerne have det godt hele tiden. Så jeg har simpelthen taget den beslutning, at jeg aldrig skal drikke igen.

I videoen kan man virkelig mærke, at den populære tv-vært ikke har tænkt sig at begynde at drikke igen.

Hun har nærmest fået et helt nyt livssyn, og især en ting, står nu soleklart for Sarah.

- Hvis jeg gerne vil have det godt, så kommer jeg ikke til at drikke igen. Hvis jeg ikke vil have det godt, så kommer jeg til at drikke igen, slår "Vild med dans"-gudinden fast.

Se hele den modige og ærlige video her:

Sponsoreret indhold