Sarah Grünewald med opsang til Umut: Ikke den rigtige måde at gøre det på
Det kom som et chok for alle, da Umut Sakarya torsdag meddelte, at han var færdig i "Vild med dans".
At han vælger at trække sig, er dog ikke den rigtige løsning. Sådan lød det fra Sarah Grünewald, da kameraerne var slukket efter fredagens udgave af "Vild med dans".
Hun mener, at de personer, der sender hadefulde beskeder på de sociale medier, har vundet, når Umut vælger at trække sig.
- Jeg skulle have holdt op som tv-vært mange gange, hvis jeg skulle have reageret på det, fortæller Sarah til SE og HØR og fortsætter:
- Jeg siger ikke, at det er forkert, det han har gjort... Eller måske gør jeg. Jeg er i hvert fald rigtigt ked af, at han har gjort det.
Hun mener også, at Umut selv har lavet meget larm om sin person, og derfor må han også tage med, at det ikke er alle, der er vilde med ham.
- Hvis nu han var en, der var ligegyldig. Eller på den måde var en stille og rolig person, der ikke larmede, så kunne jeg sætte mig ind i det. Men han går også ind og danser med et stykke flæsk og gør meget opmærksom på sig selv. Her er jeg! Så kan man ikke bagefter sige, at alle skal kunne lide mig, fortæller Sarah.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sarah Grünewald kom med en opsang til Umut efter gårsdagens "Vild med dans". (Foto: Thomas Laursen)
Derfor har Linse ikke været inde og se Mikkel danse
- Der vil altid være nogen, der ikke kan lide en. Dermed ikke sagt, at man skal ytre sig om det. Jeg synes, at det er ærgerligt på den baggrund at stoppe. Mest af alt for hans dansepartner. Jeg synes, at det er rigtigt synd, fortæller Sarah yderligere.
Hun er heller ikke tilfreds med, at Umuts udmelding kom så sent, at der pludselig skulle ændres en masse planer.
- Jeg synes, det er ærgerligt, måden det bliver gjort på. Vi står en hel produktion, TV 2's sendeflade, der pludselig skal laves om, og en dansepartner, der er rigtigt, rigtigt ked af det, siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet
Umut Sakarya dansede med Jenna Bagge i "Vild med dans". (Foto: Hanne Juul)
Se de første billeder af Rob Kardashian i over et år
Skulle have lavet en opsang i stedet
Sarah Grünewald mener også, at Umut sagtens kunne have valgt en anden løsning på problemet.
- Jeg siger ikke, at det er okay, jeg siger, at det skal laves om, og vi skal tale pænere til hinanden. Jeg synes bare ikke, at de skulle have vundet den kamp der, siger hun og fortsætter:
- Jeg synes, at man skulle have lavet en opsang i stedet for. Jeg tror, TV 2 er et meget stort sted, som omfavner rigtigt mange ting, og jeg tror, at der kunne have været andre løsninger.
- Alle ved, at han har fået de der beskeder. Vi andre får også de der beskeder, vi lader bare være med at kigge på det. Så det kom som en kæmpe overraskelse, det gjorde det, slutter den kønne tv-vært.
Du kan se hele interviewet med Sarah Grünewald i toppen af artiklen