Sarah Grünewalds ”Vild med dans”-farvel rykker tættere på: Som at tage afsked med en ven
LÆS OGSÅ: Özlem Cekic tog røven på sin mand til ”Vild med dans”
Det kom som et chok, da Sarah Grünewald tilbage i september annoncerede, at denne sæson af "Vild med dans" bliver hendes sidste.
Med kun tre programmer tilbage er det store farvel på vej med hastige skridt, og vemodigheden og savnet har sneget sig ind på den 39-årige vært.
Overfor SE og HØR forklarer Sarah Grünewald, at hun tager savnet på forskud.
- Det har været der hele tiden, faktisk under hele sæsonen. Det er bare først i dag, at jeg har talt højt om det, og det gjorde jeg på et lille Instagram-opslag.
- Jeg tror, at grunden til jeg taler om det nu, det har noget at gøre med, at jeg brug for at kunne røre ved det og sige det højt, at det er vemodigt, og jeg kommer til at savne det. Jeg tror, jeg forebygger at skulle stå i Horsens og sige "tak for dansen".
Værten har tidligere forklaret, at årsagen til hendes exit skyldes, at hun er klar til at prøve kræfter med noget nyt. Og derfor fortryder hun ikke sin beslutning, selvom det bliver hårdt at sige farvel.
- Med det sagt så er det ikke, fordi jeg fortryder at stoppe, for det gør jeg absolut ikke. Men det er lidt ligesom at kramme en meget kær ven farvel, fortæller hun til SE og HØR.
- Jeg stoler rigtig meget på min mavefornemmelse, og det viser også bare, hvorfor jeg har lavet det her i 11 år.