Kendte27. februar 2025

Sarah Michelle Gellar deler rørende ord og billeder: "Jeg vil altid elske dig"

Sarah Michelle Gellar har delt rørende billeder og ord efter nyheden om, at hendes skuespilkollega og veninde Michelle Trachtenberg er død blot 39 år
Sarah Michelle Gellar har delt rørende billeder og ord efter nyheden om, at hendes skuespilkollega og veninde Michelle Trachtenberg er død blot 39 år.
Sarah Michelle Gellar har delt rørende billeder og ord efter nyheden om, at hendes skuespilkollega og veninde Michelle Trachtenberg er død blot 39 år.
 Foto: Russ Elliot/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Blev kun 39 år: Michelle Trachtenberg vidste, at døden åndede hende i nakken

Det er ikke kun Hollywood, der begræder tabet af Michelle Trachtenberg.

Også skuespillerens allernærmeste er i dyb sorg, efter det onsdag kom frem, at Michelle Trachtenberg er død i en alder af 39 år.

Nu har en af hendes tætteste veninder – og kolleger – delt både rørende billeder og ord om tabet.

- Michelle, lyt til mig. Hør efter. Jeg elsker dig. Jeg vil altid elske dig. Den hårdeste ting i denne verden er at være i den. Jeg vil være tapper. Jeg vil leve… for dig, skriver Sarah Michelle Gellar på instagram.

Her har den 47-årige skuespiller også delt flere billeder, der viser hende og Michelle Trachtenberg i sjove og kærlige stunder. De to kvinder blev tætte venner, da de spillede rollerne som henholdsvis Buffy og Dawn Summers i “Buffy the Vampire Slayer”-serien.

De to forblev tætte veninder frem til Michelle Trachtenbergs alt for tidlige død. Hun blev fundet død i sit hjem onsdag morgen, blot 39 år gammel.

I skrivende stund er det uvist, præcis hvorfor den 39-årige skuespiller døde.

Sikkert er det dog, at hun i årevis levede med helbredsproblemer, der blandt andet havde ført til, at hun havde gennemgået en levertransplantation inden for det seneste år.

Derfor spekuleres der nu i, om hun døde som følge af komplikationer i forbindelse med transplantationen.

Michelle Trachtenberg var foruden rollen i ”Buffy”-serien også kendt fra den populære ”Gossip Girl”-serie.

Sponsoreret indhold