Kendte26. september 2023

Sarah-Sofie Boussnina og Louis Samson har pruttet prisen på deres nye lejlighed ned

"Forbandet"-skuespiller Sarah-Sofie Boussnina og gemalen Louis Samson flytter snart ind i deres nye hjem
Sarah-Sofie Boussnina og Louis Samson kan snart nyde morgenkaffen på altanen i deres nye Frederiksberg-lejlighed.
Sarah-Sofie Boussnina og Louis Samson kan snart nyde morgenkaffen på altanen i deres nye Frederiksberg-lejlighed.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I maj solgte Sarah-Sofie Boussnina og Louis Samson deres 73 kvadratmeter store lejlighed i Vendersgade for 4,8 millioner kr.

Stjerneparret nåede dog knap nok at indlede boligjagten, før de fandt en erstatning for 2. salslejligheden i det indre København.

For allerede 16. maj underskrev de ifølge Ekstra Bladet skødet på en 89 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg ved de attraktive søer.

Lejligheden var ifølge avisen oprindeligt udbudt til 5.695.000 kroner, men det er lykkedes skuespilleren og Julias Moon-musikeren at presse prisen ned på 5.450.000 kr.

Parret har været gift siden 2016. I maj sidste år blev de forældre til en pige, og når kalenderen viser 1. november starter et nyt kapitel for den lille familie på tre. Det er således dagen, hvor de får nøglerne til deres nye hjem.

Det er ved at være længe siden, man har set Sarah-Sofie i en dansk produktion. Det skyldes, at den fynskfødte skønhed har sparket døren ind til den internationale scene.

I 2019 brillerede hun i filmen "Birdcatcher", i 2021 spillede hun med i "The Colony" og senest har hun landet en rolle i HBO-serien "Dune: Sisterhood".

Sponsoreret indhold