Tragedien minut for minut: - Scandinavian Star is on fire!
Stemningen er egentlig meget god, selv om skibet er flere timer forsinket.
Et par passagerer nyder en øl i baren på Main Deck. Andre har kastet sig over buffeten til 98 kroner. Den portugisiske kok tilbyder både bayonneskinke, roastbeef og kylling.
Andre er allerede krøbet til køjs i deres kahytter og drømmer om den snarlige påskeferie.
Ingen af de i alt 482 personer ombord ”Scandinavian Star” aner, at de om få timer vil stå i deres livs værste mareridt.
Ingen kan forudse, at 158 uskyldige mennesker vil være døde, når solen står op - og at en mere efterfølgende vil dø af sine kvæstelser.
Katastrofebranden på ”Scandinavian Star” er aldrig blevet opklaret.
Den eneste person, som politiet nogensinde udpeger som gerningsmand, er aldrig blevet afhørt.
Danske Erik Mørk Andersen dør i kahyt nummer 530 klokken 02.45 af den giftige røg.
Ingen tekniske beviser knytter ham til brandene. Ingen ser ham antænde brande. Det afholder alligevel ikke politimesteren i Oslo fra at konkludere, at de har den rigtige mand. Erik er fem gange tidligere dømt for brandstiftelse.
På et pressemøde 11. marts 1991 siger politimesteren:
- Alle andre muligheder end danskeren er udelukket.
Først i juni 2014 trækker politiet anklagen mod Erik tilbage. Det er ikke Erik, der har antændt brandene.
Næsten to år senere, i februar 2016, træder den danske hovedundersøger af katastrofen Flemming Thue Jensen frem efter 26 års tavshed. Han siger, at to fra besætningen stod bag branden.
Også en tidligere chef i Søfartsstyrelsens opklaringsenhed står frem.
Knud Skaareberg Eriksen fortæller, at han tilbage i 1990 oplyste navnene på fire besætningsmedlemmer, der kan stå bag branden. Ifølge Knud gad norsk politi ”ikke engang at skrive dem ned”.
I dag er de skyldige stadig ikke fundet. De overlevede og efterladte mangler stadig svar på, hvem der tog livet af deres kære.
Dette er historien om tragedien ombord ”Scandinavian Star”
Det er fortællingen om et døgn, der ændrede livet for tusindvis af mennesker.
Og det er fortællingen om et døgn, der stadig den dag i dag spøger.
Artiklen fortsætter under billedet...
Røgen fortsatte med at stige til vejrs mange timer efter, at branden var brudt ud. Foto: Polfoto
- Nu kører vi ombord på dødsfærgen
Fortællingen begynder fredag aften klokken 18.30 i Oslo havn. ”Scandinavian Star” har netop lagt til kaj. Der er et værre mylder på havnen – skibet har været fyldt med påskeferie-klare passagerer, der nu vrimler ud af skibet.
Besætningen har travlt. For på havnen venter endnu en flok forventningsfulde passagerer. De skal med retur til Danmark. De sidder i deres biler og venter på grønt signal til at køre ombord. I aftenskumringen går også en tidligere dømt brandstifter ombord.
Passagerne ser frem til en hyggelig og stille tur, men flere er fra begyndelsen irriterede. Skibet fremstår rodet og kaotisk, og en passager snubler over et sikringsskab, der står vidt åben inde i kasinoet. Skibet virker utrygt og ufærdigt, bemærker flere.
En efterfølgende rapport fastlår, at personlet på dette tidspunkt er stærkt overbebyrdet. Flere har været på arbejde i 18 timer i træk forud for dagens sejllads. Og mandskabet har arbejdet hårdt på at få skibet gjort klar til planlagt afgang klokken 19.30.
Alligevel bliver klokken 21.45, før skibet stævner ud med 383 passagerer, 99 besætningsmedlemmer, 12 trailere og mere end 50 personbiler ombord.
Også Erik Mørk Andersen bemærker kaosset på skibet. Inden han stiger ombord, ringer han hjem til sin kone Jette. Han fortæller om de kaotiske tilstande, siger han vil være i havn lørdag morgen og tilføjer til sidst med et smil:
- Nu kører vi ombord på dødsfærgen.
- I må tjekke båden! Der er en pyroman!
En rapport fra de norske myndigheder vurderer efterfølgende, at ”Scandinavian Star” slet ikke burde være stævnet til søs den skæbnesvangre aften. Skibet var ifølge rapporten ikke ordentlig klargjort, og besætningsmedlemmerne havde heller ikke modtaget undervisning i, hvad de skal gøre i tilfælde af en nødsituation.
Alligevel stævner skibet ud i blikstille vejr 6. april klokken 21.45.
Passagerne begynder at finde sig til rette til trods for den kaotiske start. Nogle nyder en øl i baren på Main Deck, mens flere er godt i gang med at sætte tænderne i den overdådige buffet, som den portugisiske kok har tilberedt. Der er både kylling, roastbeef, rejecocktail og karamelbudding på menuen.
De fleste er dog krøbet i seng, fordi klokken er mange.
Også norske Arvid Rusten og Kristen Blindheim er på vej i seng. De har fået kahyt nummer 422, og på vej derned lægger de mærke til en bylt med sengetøj, der ligger ud for kahyt nummer 416. Familien i kahyt nummer 416 har lagt det ud tidligere på aftenen, fordi det virkede brugt og lugtede.
Men Arvid når ikke at ligge i sin seng længe, før han vågner med et sæt. Han kan høre en knitrende lyd. Han fornemmer, at der er brand.
Ude på gangen opdager nordmanden, at der står flammer i sengetøjsbylten ud for nummer 422. Han forsøger at slukke branden med sit eget sengetøj og får brandsår på fødderne i forsøget.
Andre passagerer hører postyret og iler til. Sammen får de slukket ildebranden.
Artiklen fortsætter under billedet...
'Scandinavian Star' efter branden, hvor man kan se skygger af ofrene i kahytterne. Foto: Polfoto
Men Arvid er utryg. Han siger til de besætningsmedlemmer, der er kommet til, at ”branden må være påsat”.
- Det kan ske igen. I må få nogle folk til at gå rundt og holde øje i løbet af natten. I må tjekke båden. Der er en pyroman, siger Arvid.
Men personalet virker irriteret på ham, synes han. De lytter ikke til hans bekymringer.
Skibets ledelse får derfor ikke besked om, at branden efter alt at dømme er påsat.
Arvid og hans familie går tilbage til deres kahyt. Men de tør ikke lægge sig til at sove og sætter sig bare på sengekanten.
”Mayday! Mayday! ‘Scandinavian Star is on fire. ‘Scandinavian Star’ is on fire!”
Et andet sted på skibet kommer fire unge, kammerater løbende. Klokken er lidt over to – og de fire burde ligge i deres seng. Men lige nu løber de alt, hvad de kan – de har kurs mod skibets reception.
- Det brænder! Det brænder! Det brænder over det hele!, råber de fire drenge nærmest i kor, da de styrter mod receptionen.
På en sofa ved receptionen ligger en kvinde og sover. En kort øjeblik tror hun, at drengene laver spøg. Så bliver det med ét alvor. En tyk, sort røg vælter ind mod receptionen.
Røgen kommer fra styrbord side af skibet. Branden er startet lige ude foran kahyt nummer 219.
Papir, papkasser, sengetøj og tæpper er blevet samlet i en dynge og antændt. Flere passagerer fortæller senere, at de bemærkede den store dynge ”affald”, men ingen så, hvem der satte ild til den.
Den store bunke af stof giver branden masser af næring – og den accelerer lynhurtigt. Flammerne får hurtigt fat i vægge og loft.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ekstra Bladet skrev i kølvandet en historie, der kritiserede kaptajnen Hugo Larsen for at forlade sit skib. Foto: Polfoto
Der går mindre end 12 minutter, før hele agterenden af skiber er fyldt med en tyk sky af røg, og det bliver umuligt at orientere sig. Røgen indeholder blåsyre og kulilte. Den slår ihjel på minutter.
Røgen forstætter med at vælte gennem skibet. Først bliver fjerde dæk – hvor Arvid og hans familie bor – indhyllet i den sorte sky, så femte dæk og derefter sjette. Flammerne følger efter kort tid efter.
Oppe på broen begynder alarmklokkerne at ringe. Den første røde lampe begynder at lyse klokken 02.20.
Kaptajnen Hugo Larsen sender det første mayday fire minutter senere, klokken 02.24. Det er Tjøme Radio, der først opfanger den dramatiske besked.
- ”Mayday! Mayday! ‘Scandinavian Star is on fire. ‘Scandinavian Star’ is on fire! Skibet forlades, lyder beskeden.
Kaptajnen, der senere skal få voldsom kritik for sin ageren den skæbnesvangre nat, forsøger at lukke ned for brandspjældene.
Men endnu engang skal det vise sig, hvorfor skibet slet ikke burde være stævnet til søs. Flere af brandspjældene fungerer ikke. Branden spreder sig lynhurtigt.
Dødstille i flammehavet
Personalekaptajnen Karsten Hansen har også hørt, at det brænder. Han iler ned mod kahytgang 600 og begynder at losse passagerer ud sammen med andre besætningsmedlemmer.
- Folk strømmer ud. Og de virker svimle. Nogen falder om lige ved døren. Vi må hive dem ud. En kvinde råber ”min mand, min mand er derinde, min mand er derinde”. Jeg siger til hende, at hun må ud, og så skal jeg nok lede efter hendes mand, forklarer Karsten Hansen senere i Søretten.
Til sidst er røgen og ilden så tyk og varm, at Karsten Hansen ikke kan holde det ud mere. Sammen med et besætningsmedlem ifører de sig røgdragter og går ind i skibets korridorer for at redde passagerer ud.
Om sig bærer de en sikkerhedsline, så de hele tiden kan finde vej tilbage ud af røghelvedet.
Karsten Hansen banker febrilsk på alle kahytdøre, men ingen svarer. Der er dødstille. Hans sikkerhedsline bliver for kort, og han ved, at han burde vende om. I stedet klipper han linen over og kæmper sig længere ind i skibet.
Synet, han møder, er grusomt. Han kan ikke klare at gå videre. Der ligger en mor med sit lille barn. De er begge døde.
- Jeg blev dybt nedslået af det, jeg så. Jeg satte mig mellem dem, og hvis man kan sige, at det var dødstille, ja så var det dét, det var, siger en stærkt bevæget Karsten Hansen senere i Søretten.
Der er ikke engang gået en halv time, siden de fire drenge kom løbende og skreg ”brand”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ekstra Bladet var et af de danske medier, der dækkede sagen om 'Scandinavian Star' tæt. Foto: Polfoto
Men allerede nu er 158 menneskeliv gået tabt i røgen og flammerne. I kahyt nummer 530 ligger Erik Mørk Andersen også død. Ligesom stort set alle andre dør han før klokken 02.45 natten til lørdag 7. april.
De heldige passagerer har fundet vej til skibets dæk, hvor det stadig er muligt at få en mundfuld frisk luft. Men røgen og ilden har allerede indhyllet så store dele af skibet, at flammerne klokken 02.20 har nået skibets restaurant gennem én af branddørene, der ikke kunne lukkes.
Flammerne arbejder sig hurtigt videre. Passagerne på dækket kan til al deres gru se, hvordan flammerne slår ud gennem skibets ydre væg blot en halv time senere.
’Scandinavian Star’ begynder at få slagside, og besætningen råber, at redningsbådene skal sænkes ned i vandet. Klokken har nu lige passeret 03 om natten. De første redningsbåde hejses i vandet, men flere af bådene er i ringe stand.
Nogle mangler båndproppen, mens andre redningsbåde har en defekt motor. Alligevel er der kø for at komme i bådene.
Kaptajnens løgn: - Alle er fra borde
Flammerne på ’Scandinavian Star’ er nu så høje, at skibet lyser nattehimlen op – de tililende skibe kan fra lang afstand se, hvordan flammerne står ud fra skibet.
I alt har syv skibe slået alle motorer til for at nå frem til ’Scandinavian Star’, blandt andre færgen ’Stena Saga’. Skibene begynder at samle de overlevende i redningsbådene op.
Klokken 03.28 meddeler kaptajn Hugo Larsen, at han ikke længere kan blive ombord. Han tager kontakt til kaptajnen på ’Stena Saga’ og siger, at han nu forlader skibet.
- Har både passagerer og besætning forladt skibet?
- Ja, alle. Alle er fra borde, forsikrer Hugo Larsen.
Artiklen fortsætter under billedet...
'Scandinavian Star' i Lysekil havn 8. april 1990. Foto: Polfoto
’Stena Sagas’ kaptajn meddeler klokken 03.34 redningshelikopter 278:
- The captain of the ‘Scandinavian Star’ has reported to me that there is nobody left onboard. They are all in lifeboats or taken onboard other ships.
- But I have other information saying that there are people left onboard the ‘Scandinavian Star’ which is on fire.
‘Stena Sagas’ kaptajn har ret i sin frygt. I virkeligheden er der stadig 40 overlevende på skibet på dette tidspunkt.
De passagerer bliver én for én reddet op i sikkerhed.
Men 158 personer er ikke så heldige. De dør midt i flammehavet. En mere dør senere af sine kvæstelser på hospitalet.
’Scandinavian Star’ efterlader hele Skandinavien i chok og sorg. Og den dag i dag spøger tragedien stadig.
Efterskrift:
I dag er mysteriet om, hvem der antændte brandene på ’Scandinavian Star’ stadig ikke opklaret.
Norsk politi rettede hurtigt fokus mod den 37-årige Erik Mørk Andersen, fordi han tidligere var dømt for brandstiftelse.
Først i juni 2014 trak norsk politi anklagen tilbage. En ny gruppe efterforskere i Oslo havde gransket sagen og kom frem til, at det ikke var muligt, at Erik Mørk Andersen kunne have startet branden.
Den efterfølgende efterforskning viste, at branden opstod flere steder på skibet. Efterforskningen viste også, at en brand opstod så sent som ni timer efter de første brande. To af brandene opstod endda efter Erik Mørk Andersens død.
31. januar 1991 præsenterede det skandinaviske granskningsudvalg en 900 sider lang rapport om ulykken. Heri konkluderede man, at skibet var i så dårlig stand i forhold til blandt andet sikkerhed, at det ikke burde have sejlet. Kaptajn Hugo Larsen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibets sikkerhed. De fik seks måneders hæfte.
Kaptajnen bliver også stærkt kritiseret for at have forladt sit skib uden at sikre sig, at der er overlevende ombord.
Flere pårørende har i årenes løb kritiseret efterforskningen. De mener, at branden var et forsøg på forsikringssvindel – og at det derfor må have været besætningsmedlemmer, der startede brandene.
Samme konklusion fik den norske ekspertgruppe ’Efterforskning af mordbranden på Scandinavian Star’ efter at have gransket 23.000 dokumenter i sagen. Gruppens undersøgelse blev fremlagt i april 2013.
I februar i år træder Søfartsstyrelsens hovedundersøger frem. Flemming Thue Jensen mener at vide, at to besætningsmedlemmer stod bag branden. Flemming Thue Jensen forklarer til medier i både Norge og Danmark, at han først træder frem nu, fordi han ”var bundet på hænder og fødder”, da han sad som chef i Søfartsstyrelsen.
Han har dog afvist at udpege de to besætningsmedlemmer.
Også en tidligere chef i Søfartsstyrelsens opklaringsenhed stod frem i begyndelsen af 2016.
Knud Skaareberg Eriksen fortæller, at han tilbage i 1990 oplyste navnene på fire besætningsmedlemmer, der kan stå bag branden. Ifølge den tidligere chef gad norsk politi ”ikke engang at skrive dem ned”.
I dag er de skyldige stadig ikke fundet. Mysteriet om ’Scandinavian Star’ lever videre.
Denne artikel bygger på talrige artikler fra blandt andet BT, Politiken, DR og VG. Og så bygger den på Norges Offentlige Utredningers rapport.