Scott Disick lægger nettet ned med kommentar: Spørger han til Pete Davidsons penis?
I al den tid, 28-årige Pete Davidson har været et navn, har han fulgtes ad med et helt særligt begreb, som efterhånden er blevet synonym med den unge ”SNL”-skuespiller.
BDE. Eller, Big Dick Energy.
Det hele startede, da hans eksforlovede Ariana Grande i et tweet proklamerede, at han altså var… særdeles veludrustet.
Og selvom vand er løbet under broen – og at Pete for eksempel har haft adskillige kendiskærester siden – så er det åbenbart stadig noget, der bliver joket med blandt venner.
Nå, det er det, I kalder ham
Da Kim Kardashian – Davidsons nuværende måske-kæreste – torsdag postede en ferieselfie fra strandstolen, var ”Lord Disick” lynhurtigt synlig i kommentarsporet.
- Damn, men hvor er din tripod, spørger han humoristisk. Og det kan jo lyde uskyldigt, hvis man stædigt fastholder, at Kourtneys eks refererer til en lille holder til kameraet – der sjovt nok står på tre ben.
Men det er fans af Kardashian-klanen bare overbevist om, at han ikke gør.
- Nå, det er det, I kalder Pete, skriver en af Kims 276 millioner følgere.
En anden tilføjer:
- Hans ry er gået i forvejen.
Det lyder da, som om der er blevet taget godt imod Pete i resten af den gode gamle Kardashian-flok. Han har allerede fået et øgenavn. (Skærmbillede: Instagram)
Inde i den online slang-ordbog Urban Dictionary er begrebet da også forklaret som ”en mand, der har så stor en penis, at han minder om en tripod.”
Selvom den 41-årige Kim Kardashian lige har været på tredages flirteferie på Bahamas med den kun 28-årige Pete Davidson, står det ikke helt klart, om hendes billede er af nyere dato. For igen har hendes fans øjnene med.
Vanity Fair-magasinet, som Kim har liggende ved siden af sig er nemlig af ældre dato – fra april 2021, for at være nøjagtig.
Artiklen fortsætter under billedet:
"Kete" har lige været på Bahamas sammen - deres første romantiske getaway.
(Foto: Ritzau Scanpix)
Pete Davidson har efter den daværende kæreste Ariana Grandes oprindelige påstand givet udtryk for, at han er træt af rygterne om hans ædlere dele.
Alligevel lader det til, at ”King of Staten Island”-stjernen har besluttet sig for at vende rygterne til hans fordel. I selskab med bedstevennen Machine Gun Kelly, sendte han live, og svarede på spørgsmålet:
- Jeg er en ”grower” helt sikkert. Ej, jeg er hverken en ”grower” eller en ”shower”. Den er faktisk helt det samme, uanset om den er stiv eller ej. Det er et videnskabeligt mirakel, jokede han.