Kendte6. oktober 2023

Se ALLE billederne: Bendtner og Sus Wilkins' romantiske ferie

Oven på 10 års forhold med sanglærken Freja Kirk har smukke Sus Wilkins kastet kærligheden på alletiders playboy. For nylig fløj hun og Nicklas Bendtner på kærlighedssmuttur
Sus Wilkins, Nicklas Bendtner
Sus Wilkins og Nicklas Bendtner er Danmarks nye, hotte kendispar!
 Foto: Lars H. Laursen, Birger Storm, Privat

LÆS OGSÅ: NU BLANDER PHILINE SIG I ROMANCEN MELLEM BENDTNER OG SUS

Da flyet tirsdag for to uger siden uge lettede fra Rom mod København, svævede maskinen på lyserøde skyer.

I alt fald inde i kabinen, hvor dansk jetsets spritnye par sad og flettede fingre.

SE og HØR kan således afsløre, at kærligheden blusser som i en jetmotor mellem skuespiller og model Sus Wilkins, 34, og eksfodboldflab og playboy Nicklas Bendtner, 35.

Fyldt op med italiensk sensommervarme og dunkende amoriner gik turen hjemover for turtelduerne, som først i lufthavnen i Rom – og siden på flysæderne ved siden af hinanden – ikke gjorde meget for at holde den brandvarme romance skjult.

Se ALLE billederne i galleriet her:

Nicklas Bendtner og Sus Wilkins i Rom

Møs i Møntergade

Det har det nybagte kendispar da heller ikke rigtigt gjort med dansk grund under henholdsvis model- og fodboldfødderne.

Således er Sus og Bendtner flere gange blevet spottet i det københavnske bybillede, hvor de har haft svært ved at holde fingre og læber fra hinanden.

Bl.a. har duoen i løbet af de seneste uger ej blot nydt maden og glassene, men i særdeleshed også hinanden på den velrenommerede Restaurant Møntergade i hjertet af hovedstaden.

Her kunne evigt dameglade Bendtner i den lune vind slet ikke stå for Sus’ søde smil, smukke glimt i øjet og fortrinlige former.

Bor med Freja

Nøjagtigt sådan havde sangfuglen Freja Kirk, 36, det også indtil for ganske nylig.

Sidst i august meddelte hun og Sus Wilkins dog, at de skulle skilles efter to år som ægtepar – og 10 år som hinandens udkårne.

Kærestegnisten var ebbet ud, men venskabet forbliver, forsikrede de.

Og netop det cementerede det elegante ekspar da også, da de arriverede hånd i hånd til det storstilede ELLE Awards-show i Aller-bygningen i København.

– Vi er stadig de bedste venner i verden – og det har været det mest ukomplicerede brud nogensinde, lød det fra Sus Wilkins, som samtidig kunne afsløre, at det fhv. powerpar også fortsat bor sammen i lejligheden på Vesterbro.

– Ja, og det gør vi nok lidt endnu. Indtil én af os har fundet noget andet, tilføjede Freja Kirk.

– Og det går helt uden problemer af nogen art, smilede smukke Sus – og understregede, at eksparret er ”så glade for, hvor de hver især er i livet”.

Ud fra gløden i hendes blik – og den romantiske rejse i frisk erindring – er man da heller ikke i tvivl om andet.

SE og HØR har forelagt Sus Wilkins historien om hendes nye forhold til Bendtner, men hun har ingen kommentarer – ej heller til Rom-smutturen med sin nye prins.

Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Regitze Bach er gæst:

Sponsoreret indhold