Kendte3 timer siden

Se alle billederne: Et rørende farvel til Peter Christensen

Venner, familie og kollegaer mødte torsdag op i Holmens Kirke i København for at sige et sidste farvel til den tidligere forsvarsminister Peter Christensen

Her siger de farvel til Peter Christensen

LÆS OGSÅ: Peter Christensen var vennernes ven men...: Kræften var hans følgesvend

Peter Christensen ønskede sig til det sidste et festligt farvel.

Sådan lød meldingen fra den tidligere Venstre-politiker, inden han i sidste uge gik bort i en alder af blot 49 år.

- Jeg har lovet Peter, at der skal grines mere end der skal grædes - og det skal vi gøre sammen med alle jer, der kendte ham fra politik, jagt, rejser og alt derimellem, meddelte Peter Christensens hustru, den 38-årige Josefine Kofoed, i et opslag på Facebook kort efter "PC" havde udåndet.

- Peter var sønderjyde, jæger, Ridder af Dannebrog, direktør og tidligere medlem af Folketinget samt minister – men for os var han mest af alt en kærlig far og ægtefælle, og det er sådan, vi vil savne og mindes ham. Vores Peter, skrev enken.

I dag torsdag fik venner, familie og tidligere kollegaer så lov til at sige et sidste farvel i Holmens Kirke i København, og fremmødet var i sandhed imponerende.

Peter Christensens begravelse i Holmens Kirke 13. februar 2025.
Begravelsen foregår fra Holmens Kirke.
 Foto: Gregers Overvad

Gæsterne inkluderede en lang række af Peter Christensens tidligere Christiansborg-kolleger som statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), tidligere vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Kjærsgaard (DF) og Søren Pind (V).

Også flere TV 2-profiler og journalister gæstede den smukke københavnske kirke, og der var ikke mange, der blev spottet med blomster ved ankomsten.

Og netop manglen på blomster var hverken en forglemmelse eller et tilfælde.

Peter Christensen havde nemlig frabedt sig blomster, hvilket fremgik af den dødsannonce, som hans efterladte havde indtrykket.

Peter Christensens begravelse i Holmens Kirke 13. februar 2025.
"Det er Peters ønske, at der bliver grinet mere, end der bliver grædt," står der på bagsiden.
 Foto: Gregers Overvad

"I stedet for blomster er det Peters ønske, at man betænker Den danske Ukraine komité," står der i annoncen.

Derudover er det næppe tilfældigt, at det netop er Holmens Kirke, der danner rammen om dagens begravelse.

Det var nemlig også her, at Peter Christensen i 2016 blev gift med sin hustru nummer to, Josefine - han var fire år forinden blevet skilt fra sine to døtres mor, Nanna.

Se alle de rørende billeder i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold