Kendte16 timer siden

Se alle billederne: Marius Borg Høiby på nattetur i København

Sent mandag aften landede Marius Borg Høiby i København, og SE og HØR fangede den norske papprins i indre by ud på de sene aftentimer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her ankommer Marius Borg Høiby til Københavns lufthavn. // Video: Mikael Rieck
 Video: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: MARIUS BORG HØIBY ANMELDER TV-PROFIL

Klokken 20.45 mandag lettede et fly fra Oslo med kurs mod København, og med ombord var den norske skandaleprins Marius Borg Høiby, som er sigtet for vold mod flere kvinder.

Da kronprinsesse Mette-Marits søn satte sine fødder i ankomsthallen i Kastrup, forsøgte han så vidt muligt at skjule sig ved hjælp af hue, briller, hættetrøje og frakke.

Herefter satte han hurtigt kurs mod en taxa sammen med en kammerat, som i højere grad end Marius gemte sig for nysgerrige blikke. Den ukendte ven havde konstant et halstørklæde eller en halsedisse trukket op over næsen.

Turen gik mod indre by, hvor SE og HØRs fotograf spottede den norske pseudo-prins.

Se alle billederne her i galleriet:

Se alle billederne: Marius Borg Høiby på nattetur i København

Efter en kort spadseretur i hovedstadens forårskolde gader forsvandt Marius og hans anonyme kammesjuk ind på det femstjernede hotel Manon Les Suites, som ligger i indre by.

Hotellet er eksklusivt og lækkert. Øverst på sjette sal er der en restaurant, hvor du kan nyde både frokost og aftensmad med udsigt over København.

Spaafdelingen på hotellet kan man heller ikke klage over. Midt i det hele er der en indendørs, opvarmet pool, og rundt omkring den kan man slappe af med en cocktail i en af hotellets palapaer.

Hvis man er til drinks og bassmusik, er Manon Les Suites' placering ideel. For blot et stenkast - bogstaveligt talt - derfra ligger en af hovedstaden mest populære og eksklusive natklubber, Søpavillonen.

Så selv om Marius forsøger at holde sig under radaren, så betyder det ikke, at han har tænkt sig at sænke sin royale levestandard. Næ nej, den norske papprins vil ikke nøjes, så intet mindre end et femstjernet hotel midt i København kunne gøre det.

I videoen øverst i artiklen kan du se Marius ankomme til Københavns lufthavn!

Marius Borg Høiby-sagen kort

4. august bliver Marius Borg Høiby anholdt, efter hans daværende kæreste, en 20-årig unavngiven kvinde, anmeldte ham for vold. Episoden skete om natten i en lejlighed i Oslo. Lejligheden var raseret, og politiet fandt desuden en stor kniv i væggen.

14. august tager papprinsen bladet fra munden og indrømmer stofmisbrug og psykiske lidelser.

- Forrige weekend skete der noget, som aldrig burde være sket. Jeg udøvede kropskrænkelser og ødelagde genstande i en lejlighed i en alkohol- og kokainrus efter et skænderi.

I dagene efter kommer flere anklager frem, da Marius' to ekskærester Nora Haukland og Juliane Snekkesten på sociale medier anklager papprinsen for psykisk og fysisk vold. Politiet går ind i sagen og efterforsker anklagerne.

23. august udvider politiet sigtelsen til også at gælde trusler mod den 20-årige ekskæreste. Efter voldsepisoden den 4. august ringede Marius angiveligt til den 20-årige kvinde og fremsatte trusler. Derudover politiet for tyveri af en knallert samt i to sager om mishandling af to andre ekskærester.

26. august udtaler Marius Borg Høibys papfar kronprins Haakon:

- Det er en alvorlig sag, og vi er optaget af, at alle involverede får god hjælp og støtte - at de har gode folk omkring sig.

3. september får den 20-årige forurettede kvinde et tilhold mod Marius, og han må hverken kontakte eller opsøge hende.

11. september kommer det frem, at politiet allerede sidste år havde fat i Marius for at have en såkaldt forebyggende samtale med ham, da han færdedes i et bekymrende miljø.

14. september kommer det frem, at Marius blev anholdt dagen før, og politiet udvider endnu engang sigtelsen, efter Marius har overtrådt tilholdet. Han sigtes desuden for hensynsløs adfærd.

Ifølge Marius' advokat nægter han sig skyldig i de nye anklager, som i advokatens optik bygger på et tyndt juridisk grundlag.

Politiet fortæller, at sagen mod ham nu omhandler fire ofre: Den forurettede 20-årige kvinde fra episoden i august, de to ekskærester Juliane Snekkesten og Nora Haukland, hvor han er sigtet for mishandling af nære relationer samt drabstrusler mod en unavngiven mand.

16. oktober kommer det frem, at Marius erkender vold med den 20-årige ekskæreste i Oslo-lejligheden. Til gengæld nægter han sig skyldig i anklagerne fra Juliane Snekkesten og Nora Haukland.

30. oktober tager sagen en vild drejning, da kronprinsesse Mette-Marit bliver inddraget. Det norske medie VG fortæller, at Marius' mor blev advaret forud for anholdelsen og derfor angiveligt nåede at gøre rent i Marius' lejlighed og bl.a. fjerne sim-kortet fra sønnens telefon.

7. november vakte kronprins Haakon opsigt, da han meldte afbud til den officielle frokost for statsforvalterne torsdag af "personlige årsager". Dagen efter kom det frem, at han var fløjet med Marius til London for at lade ham indlægge på en afvænningsklinik.

13. november står Nora Haukland frem og fortæller, at hun tidligere har advaret kronprinsparret i forsøget på at få dem til at skride ind over for Marius' misbrug og adfærd. Men forgæves.

19. november kommer det frem, at Marius er blevet anholdt og sigtet for voldtægt. Sigtelsen lyder på seksuel omgang uden samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Sponsoreret indhold