Se alle billederne: Rihanna og A$AP Rocky på ren familieferie i Aspen
Rihanna og A$AP Rocky på ferie i Aspen
LÆS OGSÅ: Glem alt om et nyt album: Rihanna har kun flere børn i tankerne
Det er ingen hemmelighed, at Aspen i den amerikanske delstat Colorado er et helt særligt kendismekka for de stjerner, der gerne vil have lidt vinterkulde og julestemning.
Alt fra "Real Housewives"-stjerner til Paris Hilton og Mariah Carey nyder at tage årlige skiture til den populære by, og senest har megastjernen Rihanna valgt at slæbe hele sin familie med til Aspen.
Her blev den 35-årige sangerinde torsdag spottet i forretningen Kemo Sabe, hvor hun fik shoppet lidt.
Butikken er også en kendisattraktion, der samme dag havde besøg af skuespillerinden Kate Hudson.
Rihanna så ubesværet chic ud i en lysegrå hættetrøje og baggy blå jeans suppleret med beige snestøvler med blåt snørebånd. Dertil var hun klædt i en stilet, hvid blazer og lange fletninger.
Rocky var trukket i en brun-hvid-pelsfrakke båret over en grå hættetrøje og sølvfarvede bukser. Og så var den 35-årige rapper også kravlet i de samme støvler som fruen.
Mens Rihanna browsede løs blandt skisportsstedets indkøbsmuligheder blev Rocky set bære rundt på parrets to drenge.
Drømmer om flere børn
De to stjerner har dannet par siden 2020, men har forud for det været venner i adskillige år.
Det er ikke mange dage siden, at den Grammy-vindende sangfugl meddelte, at hun godt kunne tænke sig, at parret producerede en pige næste gang - selvom de indtil videre har været ganske gode til at producere drenge.
De er forældre til RZA på 19 måneder og lille Riot på blot tre måneder.
Se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.