Se alle billederne: Zara Larsson nedlagde Nibe
Stort galleri: Zara Larsson på Nibe Festival
LÆS OGSÅ: Zara Larsson i kjole-brøler: Kom til at hylde nazi-band
Der var lagt op til et brag af en fest, da 25-årige Zara Larsson trådte op på scenen på Nibe Festival.
Den nordjyske festival havde hyret den svenske hitmager til at skrue op for graderne, og det gjorde hun i den grad. Da hun begyndte med sit Can’t Tame Her.
– She gonna party all night, sang hun.
Publikum var i den grad klar til at feste med Zara, der både viste en stor stemme, lækre dansetrin og en flot show.
Blandt publikum var det svenske flag også repræsenteret, og svenskeren var vild med publikum.
– Jeg elsker jeres energi, og jeg kan mærke, vi får så god en aften, roste hun sin mange fans.
De gode vibes var gengældt.
– Fuck hvor er hun lækker, mand, udbrød en ung fyr blandt publikum i begejstring over det, han så og hørte på scenen.
Zara Larsson skulle have gæster Nibe festival i 2014, hvor hendes karriere var i sin spæde begyndelse.
Men dengang måtte hun aflyse.
– Vi kan kun beklage, at den unge svensker render af pladsen og svigter vores skønne publikum i vores smukke skov," skrev festivalen dengang og meddelte samtidig at det skyldtes at hun var blevet kaldt til USA.
Men nu kom hun. Og den svenske sangerinde var værd at vente på.
Hun nedlagde Nibe med sine mange hits, inden hun sluttede aftenen af med manér.
– Det er ti år siden, jeg udgav min første sang. Og det er stadig en af mine favoritter, sagde hun og sang Uncover.
Det virkede også til, at det var publikums favorit.
– Mange tak. Jeg har haft en fantastisk aften. Jeg håber, I får en fantastisk sommer, sagde Zara, inden hun forlod det nordjyske publikum.