
Se billederne: Bendtner i biffen med sønnike

Fisketorvet i København fik sig et ordentligt drys stjernestøv, da selveste Nicklas Bendtner forleden lagde vejen forbi storcenteret.
Med sig havde den 31-årige angriber sin søn, Nicholas, otte år, og kæresten, Philine Roepstorff, 27.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicholas virkede til at være begejstret over at far og papmor havde trukket tid ud af deres travle kalender til at tage med i biografen. (Foto: SE og HØR)
Det sammenbragte trekløver fik med sneglefart kæmpet sig igennem de mange sommerferieramte unger, som ville have et billede med den tårnhøje spydspids.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Sønnen Nicholas har Bendtner sammen med Caroline Fleming, 43. Deres forhold varede et par år. (Foto: SE og HØR)

Tosser på tur
Da idolpligten var gjort, satte Bendtner, Philine og Nicholas kursen mod slikkiosken, hvor der skulle provianteres forud for et par timer i selskab med Simba, Nala, Timon og Pumba i "Løvernes Konge".
Artiklen fortsætter under billedet ...

Bendtner er lige nu på kontrakt i den norske klub Rosenborg, hvor han ikke får meget spilletid. Samme aften spillede Trondheim-mandskabet Champions League-kvalifikationskamp – mens Nicklas og Philine altså havde "Hakuna Matata" på hjernen. (Foto: Instagram (Philine Roepstorff)
Her skænkede den skandaleramte skarpretter sig en sodavand, mens hans bedre halvdel tog sig en kop kaffe til den obligatoriske spand popcorn.

Philine om første møde med Bendtner: Jeg hadede ham
Artiklen fortsætter under billedet ...

Instagram-baben virker til at have fundet godt ind i rollen som bonusmor for Nicholas. De to både grinede og fjollede i stor stil, før de skulle ind at se "Løvernes Konge". (Foto: SE og HØR)
Med favnene fulde af godter gik turen så til biografsalen, hvor Bendtner blev en smule utålmodig.
– Kom så, I to tosser, grinede den tidligere landsholdsspiller af Nicholas og papmor Philine.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Endelig! Med masser selfiehungrende fans tog det længere tid end normalt at komme ind foran det store lærred. (Foto: SE og HØR)
