Kendte27. februar 2020

Se billederne Brandon Jenner viser tvillingerne frem

Brandon Jenner og hustruen Cayley Stoker blev forleden forældre til to drenge – og nu bliver de to små guldklumper stolt vist frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega476327_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke mange dage siden, Brandon Jenner og hustruen Cayley Stoker kunne byde to guldklumper velkommen til verden.

Onsdag kom parrets tvillinger – to sønner – nemlig til verden. Indtil videre har det nybagte forældrepar ikke delt billeder af deres små vidundere, men det betyder ikke, at vi ikke får dem at se.

Brandon Jenners mor - Linda Thompson – har nemlig fire skønne billeder af de to tvillinger - i armene hos deres far og mor.

Billederne har Linda Thompson delt på sin instagram-profil, hvor hun også afslører, hvad de to knægte skal hedde:

Bo Thompson Jenner og Sam Stoker Jenner.

Brandon og Cayley har kun været sammen i omkring et års tid. Det var i marts sidste år, at parret stod officielt frem som kærester.

Brandon Jenner, der halvbror til Kylie og Kendall, var indtil september 2018 gift med Leah Jenner.

Parret var sammen i 14 år og har datteren Eva sammen.

Sponsoreret indhold