Kendte2. januar 2020

Se billederne: Forelsket Caroline Fleming viser kæresten frem

En forelsket Caroline Fleming viser nu for alvor sin kæreste frem - og afslører på samme tid, at de fejrede nytåret under varmere himmelstrøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-02_kl._15.22.55.png
 (Foto: Dan Mariegaard)

44-årige Caroline Fleming sprang ind i det nye år i eksotiske omgivelser og sammen med sin nye kæreste, den succesfuld direktør og Billi Bi-ejer, Carsten Friis.

Det afslører hun på instagram-profil, hvor hun har delt tre billeder fra sin eksotiske nytårsfejring.

At dømme ud fra billederne har Caroline Fleming og kæresten Carsten Friis tilbragt nytåret i Thailand.

- Så nåede vi så langt. Så langt, så godt, skrev hun til det første billede, der viste hende sammen med Carsten Friis og børnene i eksotiske omgivelser.

Til det andet billede byder hun det nye år velkommen:

- Farvel 2019. Vi glæder os så meget til at springe ind i tyverne sammen.

Til det tredje - og seneste - billede skriver en forelsket Caroline Fleming:

- Og pludselig handlede alle kærlighedssangene om dig.

Det var i begyndelsen af november, at det kom frem, at Caroline Fleming havde fundet en ny.

Det skete i radioprogrammet ”Det, vi taler om”, hvor radiovært og ukronet sladderdronning Ditte fortalte, at hun havde nyheden fra ”pålidelige kilder”.

- Og hvis man går ind på Carolines instagram, så kan man se, at hun reklamerer rigtig meget for Billi Bi. Hun skriver godt nok ikke, at det er reklame. Men hun skriver ”Sikke nogle flotte sko”, fortalte Ditte Okman.

Dengang kom nyheden blot få dage efter, at Caroline Flemings tidligere kæreste - Nicklas Bendtner - afslørede, hvordan deres forhold sluttede tilbage i 2011.

I sin nye bog, ”Begge sider”, afslørede Bendtner, at det var en god portion løgne og mistanke om utroskab, der tilbage i 2011 ødelagde forholdet mellem dem.

I bogen fortæller Nicklas Bendtner, hvordan han gjorde et ubehageligt fund på Caroline Flemings telefon en aften i december.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-663137.jpg
 (Foto: Aller Media)

Bendtner og Fleming, da alt stadig var fryd og gammen. Foto: Aller Media

- Den er åbenbart koblet til hendes telefon, for der popper et vindue op om en ny messengerbesked. Beskeden er fra et navn, jeg genkender. Skuespilleren Jonathan Rhys Meyers, skriver Nicklas Bendtner i sin bog.

- Jeg klikker på beskeden, jeg kan simpelthen ikke lade være. Og så kan jeg se, at de har mødtes tidligere på dagen til en kaffeaftale. Han skriver tak for sidst. At det var dejligt at se hende, skriver Nicklas Bendtner i sin bog.

Beskeden nagede Nicklas Bendtner, der derfor spurgte Caroline Fleming, om hun kendte denne Jonathan Rhys Meyers personligt. Det afviste hun blankt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-04_kl._11.33.30.png
 (Foto: MEGA)

Det var denne skuespiller, Jonathan Rhys Meyers, som Caroline Fleming mødtes med ifølge Bendtner. Foto: Aller Media

Nicklas Bendtner kunne ikke slippe tanken om, hvad der var foregået, og han gik derfor hårdere til hende den følgende aften.

- Jeg kan mærke, at jeg må kende sandheden. Jeg har brug for at vide, hvor jeg står. Så om aftenen tager jeg fat i Caroline. 'Jeg ved, at I har mødtes. Det stod på din computerskærm.' Hun bryder fuldstændig sammen. Selvom de kun har drukket kaffe, og der 'ingenting var i det', er det med tårer og det hele, skriver Nicklas Bendtner i bogen.

Parret forsøgte at fortsætte, som intet var hændt. Men det var som om, at kærligheden døde den aften.

- Og der er da også gode aftenener indimellem. Men under overfladen er alt forandret. Min forelskelse er gået i sig selv. Gnisten mangler. Hun har løjet for tykt til, at jeg bare kan glemme det, skriver Nicklas Bendtner i sin nye bog.

Sponsoreret indhold