Se billederne: Her bliver Lise Baastrup og Jacob Dahl gift
Selv om forårsdagen startede ud med at være kold og overskyet i Aalborg, så varmer kærligheden i Budolfi Kirke i Aalborg.
Her skal skuespiller Lise Baastrup og Jacob Dahl, der er Lisbet Dahls søn, her til formiddag give hinanden deres "ja".
SE og HØRS udsendte melder om, at solen netop er brudt frem, mens de mange bryllupsgæster ankommer til Budolfi Kirke i Aalborg.
Mor Lisbet Dahl er selvfølgelig med til at overvære sin søns store dag.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er en stolt mor – klædt i en hvid kjole – der snart officielt kan kalde Lise Baastrup for sin svigerdatter. Foto: Rene Schutze
Gommen ankom inden ceremonien sammen med sine to sønner:
– Så skal vi bare have hende til at sige ja. Det gør hun nok, fortæller den spændte gom til SE og HØR.
Gommens vest er lavet af det samme stof som sønnernes slips, som er fra Lasse Spangenberg. Foto: Rene Schutze
Kuldskær kendiskollega
Også Cirkusrevy-kollegaen Amalie Dollerup, der har gået på skuespilskole med Baastrup, er bryllupsgæst. Hun fortæller til SE og HØR, at kjolen først kommer på til festen i aften.
– Jeg er simpelthen for kuldskær, siger hun med et gys og tager straks frakken på, efter fotograferne har knipset hende og gemalen.
Artiklen fortsætter under billedet
Amalie Dollerup og ægtefællen Andreas Jebro. Foto: Rene Schutze
Nærmest royal
Ved middagstid ankommer bruden i en stor veteranbil, og kjoledesigner Lasse Spangenberg ledsager bruden, som er iført en kjole, der glitrer i forårssolen.
– Jeg føler mig ligesom Mary, siger den tydeligt spændte brud, da hun står foran pressen.
Artiklen fortsætter under billedet
Designer Lasse Spangenberg sørger for, at kjolen sidder, som den skal inden turen ned ad kirkegulvet. Han fortæller til SE og HØR, at der er brugt 11 meter stof til den flotte kjole, der tog en måned at lave. Foto: Rene Schutze
Da parret træder ud af kirken efter vielsen, stiller de op til fotos med både kys og smil.
– Det var smukt, slår de begge fast om den netop overståede ceremoni.
Bruden afslører, at svigermor græd under ceremonien:
– Der blev tudet de rigtige tårer. Hun blev meget rørt, fortæller Baastrup med et grin.
Artiklen fortsætter under billedet
Lisbet Dahl blev rørt til tårer, da hendes søn blev gift. Foto: Rene Schutze
Senere i dag holdes både reception og fest på herregården Scheelsminde i Aalborg.
Artiklen fortsætter under billedet
Parrets datter Laura, der lige er fyldt tre år, er naturligvis med til denne store dag. Foto: Rene Schutze
Lise Baastrup, 38, og den 17 år ældre Jacob Dahl mødte hinanden, da Lise Baastrup spillede med i Cirkusrevyen i 2017.
Parret blev i marts 2019 forældre for første gang. Her nedkom Lise Baastrup med en velskabt datter.
I november 2020 offentliggjorde parret, at de skulle giftes.