Se billederne: Her redder Florence Pugh kollegaen Emily Blunt fra bryst-ups
Skuespilkollegerne Florence Pugh, 27, og Emily Blunt, 40, har hinandens ryg.
Eller i dette tilfælde var det ikke ryggen, men nærmere forsiden, der skulle "reddes".
For da de to "Oppenheimer"-stjerner onsdag aften gik på den røde løber til London-premieren af deres nye film, var det nær ved at gå helt galt, da de to skuespillere stillede op til foto.
Midt i det hele sprang en af knapperne i Blunts blazer op, men her var Pugh heldigvis hurtig til at redde sin kollega fra at flashe bryster midt på den røde løber.
Heldigvis tog de to skuespillere hele situationen med et smil, og aftenen forløb uden nogen form for bryst-ups.
"Oppenheimer" er et historisk drama om den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, som står bag opfindelsen af atombomben.
Filmen er instrueret af stjerneinstruktøren Christopher Nolan og har Cillian Murphy i hovedrollen.