Se billederne: Kendall Jenner viser numsen frem i mikrobikini
LÆS OGSÅ: Efter brud: Kendall Jenner og Bad Bunny ringer nytåret ind sammen
Det er ingen tvivl om, at Kendall Jenner er vant til at posere i lidt af hvert, når hun til dagligt passer sit arbejde som model.
Men i det nyeste opslag på Instagram får hendes mere end 294 millioner følgere i den grad syn for modelsagen, når frøken Jenner deler diverse billeder fra det, der muligvis er en ferie – hvor også modelkollegaen Hailey Bieber er at finde – iført en ganske lille bikini med mere end blot et lille kig til hendes bagdel.
Og kommentarerne til billederne afslører da også en særlig begejstring. Særligt fra Jenners søstre:
– Åh, min Gud, godt nytår til os alle, lyder det fra den yngste Kardashian-søster Khloé Kardashian.
– HOT, skriver Kylie Jenner, mens Kim Kardashian ønsker godt nytår med masser af flamme-emojies.
Flere af Kendall Jenners andre følgere er da også vild med de nye billeder. Men der er dog også nogle, der er alt andet end begejstrede:
– Jeg har det sådan, at de ikke efterlader noget til fantasien, de viser alting, skriver en Jenner-følger.
– Jeg overvejer, om du har det dårligt, eller hvor mange unge børn, der kommer til at se dette, lyder det blandt andet fra en anden.
Se Instagram-opslaget fra Kendell Jenner nedenfor.