Se billederne: Kim Kardashian og Kanye West på date i Hollywood
Meget tyder på, at den den 40-årige realitydronning Kim Kardashian og den 44-årige rapper Kanye West er ved at skrive håndbogen på, hvordan man gennemgår en skilsmisse og samtidig forbliver gode venner
Det forhenværende par blev nemlig spottet på den luksuriøse restaurant Nobu Malibu, hvor de spiste middag med Tracy og Ray Romulus, der til daglig arbejder som marketingchef for Kim Kardashians succesfulde KKW-forretning.
Efter den hyggelige restaurantmiddag kørte det labre kendispar væk i samme bil, hvor Kanye var i førersædet og Kimmy K kørte shotgun-stilen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kim Kardashian spiste middag med sin kommende eksmand, Kanye West, i et labert outfit. (Foto: Ritzau Scanpix)
Kim Kardashian viste i løbet af aftenen de som altid imponerende kurver frem i et tætsiddende, lille catsuit.
Kanye derimod var klædt noget mere afslappet i en t-shirt, bukser og sneakers.
"Keeping Up With the Kardashians"-stjernen brød tidligere på året med "Donda"-rapperen, og siden da har begge parter gjort en dyd ud af at bevise, at de fortsat er gode venner.
Kim Kardashian dukkede blandt andet flere gange op til rapperens enorme lyttefester i forbindelse med udgivelsen af hans nyeste album, "Donda".
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kim og Kanye kørte sammen væk fra restauranten i Malibu. (Foto: Pema Gumu/Backgrid/Ritzau Scanpix)
For første gang nogensinde: Kim Kardashian får sin debut som "SNL"-vært
Efter adskillige ture blandt publikum dukkede realitystjernen til sidst op på scenen, hvor hun chokerede alle ved at møde Kanye iklædt en stor, hvid brudekjole fra Kardashian-favoritten Balenciaga.
Kilder tæt på parret har flere gange sat en fed streg under det faktum, at der altså ikke er tale om en romantisk genforening for Kimye, og heller turen i brudekjolen betød noget særligt - udover et tæt venskab.
Kim og Kanye med deres fire børn. (Foto: Instagram)
Vild forvirring: Kanye West følger Kim Kardashian igen
- Kim var glad for at kunne gøre det for Kanye og begivenheden, som betød enormt meget for ham, lyder det fra en kilde tæt på det tidligere kærestepar.
Kim Kardashian og Kanye West har sammen fire børn. North på otte, Saint på fem, Chicago på tre og Psalm på to år.