Se billederne: Kim Kardashians vanvittige fødselsdag
LÆS OGSÅ: Kom med indenfor i Kylie Jenners vanvittige privatfly til 550 mio. kr.
Når et medlem af Kardashian-familien holder fødsesdag, så foregår det sjældent på afslappet facon, og Kim Kardashians 42-års fødselsdag var bestemt ingen undtagelse.
Hele Kardashian-holdet skulle oprindeligt have været en tur til Las Vegas for blandt andet at se popstjernen Usher optræde på Park MGM.
De episke Vegas-planer måtte dog droppes på grund af dårlige vejrforhold, der betød, at det ikke var muligt for Kylie Jenners 550 mio. kr. privatfly at lande i Vegas.
Det betød, at Kimmy K og resten af sit team var fint klædt på, men med ingen steder at tage hen.
Og hvad gør man så? Ja, så er der jo altid burgere fra In-N-Out.
Klædt i en glitrende bh-top og matchende bukser fra Dolce & Gabbanan hoppede Kim og co. en tur ind på den populære Los Angeles-burgerkæde, der måtte udgøre en erstatning for det high end-italienermad, de egentlig skulle have indtaget i Vegas.
- Flyet kunne ikke lande på grund af vinden, så vores Carbone-fest (italiensk restaurant, red.) og Usher-koncert kommer ikke til at ske, og vi er på vej hjem, forklarede den nu 42-årige Kim Kardashian i en Instagram-story.
Og det var så her, at In-N-out kom ind i billedet.
Kim Kardashian fortæller dog, at hun "blev nødt til at dække sig til", før hun trådte ind på fastfoodrestauranten.
Der blev i øvrigt også bestilt og spist mindst én pommes frites.
Og hvis Kim Kardashian ikke kan slippe drømmen om at se Usher live, så har sangeren heldigvis meddelt, at "The Kardashians"-stjernen bare kan dukke op, når det passer hende.
- Tillykke med fødselsdagen Kim. Jeg er ked af, at I ikke nåede det til showet i går aftes, men hør her: I kommer bare lige, når I har lyst, og I kan fejre fødselsdag ved det næste show, lyder det fra Usher på Instagram.
Tillykke med fødselsdagen, Kimmy. Du kan også altid komme forbi vores redaktion. Mindst lige så fedt som en Usher-koncert.