Se billederne: Mindy Kaling i VILDT vægttab
LÆS OGSÅ: Hjemme hos Mindy Kaling
Den amerikanske skuespiller Mindy Kaling fik i den grad vist sit imponerende vægttab frem natten til mandag.
Det skete i forbindelse med dette års Oscar-uddeling, hvor den 43-årige "The Office"-stjerne dukkede op til både den officielle prisuddeling og den prestigefyldte efterfest afholdt af Vanity Fair.
Skaberen af "The Sex Lives of College Girls" har eftersigende tabt intet mindre end 18 kilo i løbet af de seneste par år, og det fik hun altså god mulighed for at vise frem til de to store fester.
Først på aftenen var "The Mindy Project"-stjernen klædt en forførende, hvid Vera Wang-kjole.
Kalings stylist, Molly Dickson, havde desuden pyntet skuespillerinden med et sæt Guiseppe Zanotti-sko. Det skriver Page Six.
Sådan har hun gjort
Da Kaling først begyndte at vise sin vægttransformation frem på Instagram, spekulerede flere fans i, om hun mon ikke havde gjort brug af det famøse danske "Kim Kardashian-vægttabsmiddel".
Skuespillerinden har dog tidligere meddelt, at det simpelthen handler om at skrue ned for kalorieindtaget.
- Jeg spiser det, som jeg kan lide at spise. Hvis jeg er på nogen form for restriktiv diæt, så virker det aldrig rigtigt for mig, lød det fra Mindy til Entertainment Tonight i april sidste år.
- Jeg spiser bare mindre af det.
- Jeg ville ønske, at der var noget mere saftigt eller dynamisk ved den måde, som jeg har tabt mig på, men det er den måde, jeg har gjort det, sagde hun dengang.
Har hun snydt?
Da Mindy Kaling senere på aftenen søndag dukkede op til Vanity Fair Oscar-festen var det i en imponerende metallisk kjole og skulderlangt hår.
Mange gik straks igang med at hylde Kaling på Twitter og kaldte hendes look for både "flot", "fejlfrit" og "spektakulært".
Der var også flere, der fortsatte med at spekulere i, om produceren mon ikke har fået lidt hjælp af det populære Ozempic, som kan anvendes til at opnå vægttab og vægt.
- Og prisen går til Ozempic for en stærk præstation i alle kategorier, jokede en Twitter-bruger, mens andre var lidt skarpere med kritikken.
- Adele. Lauren Ash. Mindy Kaling. Rebel Wilson. Alle tidligere kropspositivister, elsk dig selv-, størrelse betyder ikke noget-mennesker, der har tabt sig ved at gøre sådan noget som at "eliminere stress" og "spise, hvad jeg vil". Det er ingen overraskelse, at os normale mennesker er så fucked up omkring vægt, skriver en anden.
Mindy Kaling har tidligere forklaret, at hun fandt motivationen til at tabe sig, efter hun blev mor for anden gang i september 2020.