Se billederne: Rørende mindehøjtidelighed for Liam Payne i København
LÆS OGSÅ: Rita Ora bryder sammen under koncert: Mindes Liam Payne
Nyheden om Liam Paynes død har sendt store chokbølger gennem hele verden.
Særligt One Direction-fansene er berørte af det alt for tidlige dødsfald.
I Danmark skal man ikke undervurdere boybandets betydning for særligt mange teenagepiger.
Og selv om mange af dem ikke længere er teenagere, har de fem One Direction-medlemmer en helt særlig plads i deres hjerter.
Derfor valgte 26-årige Emmeli Kate Green også at stable et arrangement på benene ved Forum i København, hvor Liam Payne torsdag aften bliver hyldet.
SE og HØR er til stede ved arrangementet, hvor der bliver tændt lys for Payne, ligesom der også i fællesskab synges nogle sange.
Du kan se billederne fra mindehøjtideligheden i galleriet herunder.
Se billederne: Rørende mindehøjtidelighed for Liam Payne i København
I morgen afholdes der ligeledes en begivenhed for fans omkring Odense Domkirke klokken 19:30 og ved Skive Anlæg klokken 20:00.