Kendte8. juli 2024

Se billederne: Stine Bjerre og Casper U. Mortensen gift igen

Det danske kendispar blev i weekenden smedet sammen for anden gang ved et storslået bryllup på Kragerup Gods
OPGAVE: Tourpressemøde. Her Stine Bjerre MortensenSTED: TIVOLIJOURNALIST: Majken Munk, Kristian Thorsen og Frederik BregndahlFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220627
Tv-værten Stine Bjerre sagde i weekenden "ja" til sin store kærlighed for anden gang.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Stine Bjerre og Casper U. Mortensen skal giftes igen!

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen har gjort det igen.

Fredag sagde TV 2-værten og håndboldstjernen nemlig "ja" til hinanden for anden gang.

Det skriver de i et fælles opslag på Instagram, hvor de har delt billeder fra deres store kærlighedsfest.

Festen fandt sted i smukke omgivelser på det historiske Kragerup Gods, der ligger nær Slagelse.

-Vi er enormt rørte og taknemmelige ovenpå to helt magiske kærlighedsdøgn.

– Tusinde tak til Kragerup Gods for at sørge for de smukkeste rammer og for at tage jer godt af vores gæster. Og først og fremmest tak til venner og familie for dans, grin, tårer og kærlige ord. Minder for livet, skriver parret.

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen blev gift for første gang tilbage i 2017 ved et mindre rådhusbryllup i den tyske by Hannover.

Dengang skete vielsen ifølge BILLED-BLADET af "praktiske årsager", og siden har parret drømt om et stort bryllup i Danmark.

I weekenden gik drømmen så i opfyldelse, og billeder fra festen viser, at stjerneparret blev fejret i stor stil af venner og familie.

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen bor til dagligt med sønnen Carlo i Hamborg, hvor Casper U. Mortensen spiller for HSV Hamburg.

Sponsoreret indhold