Se billederne: Travis Kelce og Taylor Swift forlod stadion alene i Travis Kelces bil
LÆS OGSÅ: Nu sladrer broren: Bekræfter han her, at Taylor Swift dater Travis Kelce?
Det var ikke resultatet i Kansas City Chiefs 41-10 sejr over Chicago Bears som løb med opmærksomheden søndag aften.
På Arrowhead Stadium var der nemlig en helt speciel gæst på de finere pladser.
Kampen var knap nok blevet fløjtet i gang før kameraet panorerede over mod Travis Kelces boks, hvor mor Donna var.
Hun var dog ikke alene, men derimod i selskab med verdensstjernen Taylor Swift.
Taylor Swift, 33, var selvfølgelig blevet inviteret af Travis Kelce, 33, efter Swift og Kelce i de seneste uger skulle have datet.
Søndag leverede Kelce – der er den bedste spiller på sin position i ligaen – også en fin indsats.
Efter kampen blev Travis Kelce og Taylor Swift filmet sammen, efter Kelce var hoppet ud af uniformen og i det civile tøj.
Nu afslører nye billeder, at det nye kendispar forlod stadion sammen.
Travis Kelce og Taylor Swift blev efter kampen nemlig spottet på vej væk fra stadion, hvor parret kørte væk i Travis Kelces bil.
Søndagens besøg var ikke første gang, at Taylor Swift besøgte Arrowhead Stadium.
I juli spillede hun nemlig to koncerter på Arrowhead.