Se billedet: Ariana Grandes eksmand snaver løs på skuespiller
Der gik ikke længe efter nyheden om Ariana Grandes skilsmisse ramte medierne, til sangerinden skabte nye overskrifter med sit forhold til Broadway-stjernen Ethan Slater.
Nu ser det også ud til, at eksmanden Dalton Gomez for alvor er kommet videre.
Ifølge sladderkontoen DeuxMoi er der nemlig dukket billeder op af den 28-årige ejendomsmægler, hvor han kysser løs på en ny kvinde.
- Dalton Gomez og Maika Monroe på Jumbos i går i FULD gang med PDA (public display of affection red.) De var meget venlige og introducerede sig selv. De kiggede rundt for at se om nogen holdt øje med dem og fortsatte derefter med at snave, lyder det ifølge sladderkontonens anonyme kilde.
Det er eftersigende den amerikanske skuespillerinde Maika Monroe, der på billedet deler mundvand med Ariana Grandes eksmand.
Ariana Grande og Dalton Gomez nåede at danne par i lige knap tre år, før de valgte at gå hver til sit.