Se billedet: Brie Larson spiser på Noma
Danske Noma havde mandag aften fået særdeles fint besøg i restauranten.
Hollywood-skuespilleren Brie Larson har delt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun sidder på Michelin-restauranten.
– Hvem siger, mad ikke kan være sjovt?, skriver den 32-årige skuespiller i opslaget.
På billedet ser man Brie Larson række tunge ned mod en af serveringerne på den eksperimenterende restaurant.
Adskillige madinteresserede verden over valfarter i disse måneder til Noma, der sluttede 2021 af med et brag.
I september modtog Noma deres tredje Michelin-stjerne, og knap en måned efter blev den kåret til verdens bedste restaurant. I øvrigt lige foran danske Geranium på andenpladsen.
Brie Larson er blandt andet kendt for sin rolle som Captain Marvel i Marvel-universet, ligesom hun har medvirket i adskillige andre Hollywood-hits.
I 2016 vandt hun sin første Oscar for filmen "Room".