Se billedet: Channing Tatum og Zoë Kravitz sammen til MET Gala
Rygterne har længe svirret om, at Channing Tatum og Zoë Kravitz er et nyt Hollywood-par.
Den 41-årige "Magic Mike"-stjerne og 32-årige rockstjernedatter er blevet set sammen på både cykeltur og iskaffedates, og nu er de to turtelduer så blevet set sammen til MET Gala, hvor nærmest hele Hollywood var samlet til modefest i New York City.
De to gik hver for sig på den røde løber, men efterfølgende blev de set i hinandens nærhed til kendisfesten.
Selvom der hverken blev udvekslet kys eller holdt i hånd, så tyder det mere og mere på, at de to stjerner danner par, da de er blevet set sammen så mange gange efterhånden.
Artiklen fortsætter under billedet
Et flot par er de i hvert fald! Foto: Juju Roba/Backgrid/Ritzau Scanpix
Channing Tatum og Zoë Kravitz arbejder i øjeblikket sammen under indspilningerne af ”Pussy Island”, som har førstnævnte i hovedrollen, mens Kravitz sidder i instruktørstolen for første gang.
Mens hun længe har arbejdet hårdt på at få lov til at skrive og instruere egne projekter i Hollywood, har Kravitz kunne ses i flere film og serier, herunder ”Mad Max: Fury Road” og ”X-Men: First Class”, og snart er hun aktuel som Catwoman i ”The Batman”, hvor hun spiller over for Robert Pattinson.