Se billedet: Filmstjernen Bridget Fonda totalt uigenkendelig

Der er løbet meget vand gennem åen, siden Bridget Fonda slog igennem på det store lærred.
Den kendte skuespiller var en giga stjerne i 80'erne, men i dag har hun rundet de 61 år og holder sig langt væk fra rampelyset.
Forleden blev hun dog spottet af en paparazzifotograf, og der så hun noget nær uigenkendelig ud.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie er det meget sjældent, at Bridget Fonda viser sig frem i offentligheden, siden hun lagde skuespillet på hylden.
Det gjorde hun dog altså forleden, da hun skulle rejse gennem LAX lufthavn i Los Angeles.

Bridget Fonda blev berømt i 80'erne, da hun medvirkede i tv-serier såsom "21 Jump Street".
Hun slog igennem på det store lærred i 1990, da hun scorede rollen som Grace Hamilton i storfilmen "The Godfather III" med Al Pacino i hovedrollen.
I 1992 scorede hun hovedrollen i den ikoniske thriller "Single White Female", og fem år senere landede hun en rolle i Quentin Tarantino-filmen "Jackie Brown", fordi hun tilfældigvis sad ved siden af stjerneinstruktøren på en flyvetur.
Hun lagde skuespillet på hylden i 2002 efter hendes sidste rolle i serien "Snow Queen". Hun lever i dag en stille tilværelse med sin mand, komponisten Danny Elfman, og deres søn, Oliver.
Bridget Fonda er i øvrigt en del af den berømte Fonda-familie.
Hendes far er den afdøde skuespiller Peter Fonda, mens hendes bedstefar var Oscar-vinderen Henry Fonda, ligesom fitnessikonet og skuespillerinden Jane Fonda er hendes tante.