Se billedet: Her forlader Travis Barker og Kourtney Kardashian hospitalet
LÆS OGSÅ: Medie: Kourtney Kardashian og Travis Barker er blevet forældre
Det er endnu uklart, præcist hvornår Kourtney Kardashian fødte sit fjerde barn, men faktum er nu, at den 44-årige tv-personlighed tirsdag forlod hospitalet sammen med sin mand, Travis Barker.
TMZ skriver, at parret forlader hospitalet næsten en uge efter fødslen, så det har altså været et relativt langt hospitalsophold for Kourtney Kardashian, der er fjerdegangsfødende.
De nybagte forældre forlod tirsdag Cedars-Sinai i Los Angeles i en sort bil. Travis Barker kørte bilen, mens Kourtney Kardashian sad på bagsædet med – må man antage – parrets nyfødte søn, der har fået navnet Rocky.
Ifølge TMZ tog Kourtney på sygehuset tirsdag i sidste uge, og i løbet af den forgangne uge har Travis Barker da også flere gange set ankomme og forlade hospitalet.
Også Kylie Jenner er blevet fotograferet ved hospitalet, hvor hun højst sandsynligt har besøgt sin halvsøster og nye nevø.