
Se billedet: Kim Kardashian og måske-kæresten Odell Beckham Jr fester sammen

De har langt fra bekræftet forholdet, men endnu en gang er den 43-årige Kim Kardashian blevet spottet i brandvarmt selskab med den 31-årige NFL-stjerne Odell Beckham Jr.
Senest blev det potentielt nye kendispar set sammen til Beyoncé og Jay-Z's Oscar-fest, der blev holdt natten til søndag.
Festlighederne fandt sted efter Oscar-efterfesten Vanity Fair Oscar Party, hvor både Kimmy K og Odell dukkede op på den røde løber - dog ikke samtidig.
De blev dog efterfølgende spottet af de sultne fotografer, hvor de blev fanget i en lille, uskyldig omgang PDA.


Rygterne om en potentielt romance begyndte, da Kim Kardashian sidste år gæstede Odells 31-års fødselsdag.
Han er meget privat
- Kim har været romantisk sammen med Odell siden sidste sommer, og hun troede, at hun havde været i stand til at holde det skjult. Hun ser ikke nogle andre lige nu, lyder det fra en kilde tæt på SKIMS-grundlæggeren ifølge Daily Mail.
Ønsket om at holde romancen skjult handler eftersigende især om, at Odell Beckham Jr. har en lille søn, Zydn, som han gerne vil beskytte.
- Odells personlighed er meget mere privat.

Kim Kardashian har senest offentligt datet komikerstjernen Pete Davidson, men de to gik fra hinanden i august 2002 efter ni måneders kæresteri.
Kim Kardarshian, der meget snart er aktuel med femte sæson af realityserien "The Kardashians", har desuden fire børn med rapperen Kanye West, som hun blev gift med i 2014. Kim og Kanye blev skilt i januar 2022.
