Se billedet: Sara Maria Franch-Mærkedahl endt i kørestol
Normalt er der fuld fart på ”Vild med dans”-vinderen Sara Maria Franch-Mærkedahl, 40.
Men i disse dage er den smukke vejrvært og TV 2-stjerne lænket til en kørestol.
Sara Maria har nemlig pådraget sig en slem fibersprængning, så hun pt. ikke kan gå.
Det fortæller hun på sin instagram-profil, hvor hun har delt et billede af sit ”nye køretøj”.
Til Ekstra Bladet sætter hun desuden ord på, hvordan hun er kommet til skade. Det var under en tenniskamp.
- Efterfølgende blev jeg så kørt på hospitalet, for de ville tjekke, om det var min achillessene, den var gal med, fordi jeg ikke kunne gå. Der var heldigvis ikke noget der, men det var en meget stor fibersprængning, siger hun til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Normalt er vejrværten i hopla, men bestemt ikke i disse tider. Foto: Peter Grosen
De næste seks til otte uger skal Sara Maria Franch-Mærkedahl holde sig i ro – og her er kørestolen altså et vigtigt redskab.
- Det skal nok hurtigt blive godt igen, og heldigvis er jeg både udstyret med denne fine transporter, et sæt krykker og en hulens masse dejlige mennesker omkring mig, som i den grad træder til og hjælper. Jeg er meget taknemmelig og nød virkelig at blive luftet, fortæller den kønne TV 2-stjerne desuden på instagram.
Sara Maria Franch-Mærkedahl vandt i 2014 den 11. sæson af ”Vild med dans” sammen med dansepartneren Silas Holst