Se billedet: Tobias Hamann i vild forvandling
Det er den uge på året, hvor man kan få kendte til at gøre, hvad som helst i den gode sags tjeneste.
I denne uge kører Danmarks Indsamlingen på DR, og det betyder, at kanalen blandt andet i "Aftenshowet" hver aften samler ind til den store indsamling.
Onsdag aften var det så den tidligere deltager i "Den Store Bagedyst" Tobias Hamann, der havde vovet pelsen.
Tobias Hamann har selv set, hvor meget pengene kan betyde for børn i fattige lande. Han har besøgt Etiopien i forbindelse med Danmarks Indsamlingen og set konsekvenserne af sult, og derfor besluttede han at hjælpe verdens sultne børn ved at gøre noget, han aldrig har gjort før: Klippe sig skaldet.
Bagedarlingen havde besluttet at sætte sit hår på spil, hvis seerne i løbet af "Aftenshowets" én time lange program kunne samle 100.000 kroner ind.
Og det var vist lavt sat, for da programmet sluttede havde seerne i alt doneret 552.231 kroner til indsamlingen.
Derfor måtte Josefine Høgh, der også var gæst i aftenens program, frem med barbermaskinen, og stribe for stribe klippe håret af Hamann.
Se den vilde forvandling i " Aftenshowets" opslag herunder.