Se de søde billeder: Clara Wahlqvist viser kæresten frem
LÆS OGSÅ: Hailey Bieber forklarer: Holdt det hemmeligt
En forelsket Clara Linnea Wahlqvist kunne i april fortælle til SE og HØR, at hun var kommet helt videre efter bruddet med Nicklas Bendtner.
Hun havde nemlig fået sig en sød kæreste.
– Jeg er i et forhold, men med hvem holder jeg hemmeligt for nu, sagde hun til SE og HØR i foråret.
Og selv om den svenske model stadig ikke er helt klar til at dele navnet på den nye kæreste, viser hun ham nu frem med ansigt.
Clara Wahlqvist fejrede i weekenden fødselsdag, hvor også kæresten ønskede tillykke med den store dag på Instagram.
– Tillykke med fødselsdagen, skat. Jeg elsker dig, skrev han i en Instagram-story efterfulgt af et hjerte.
Wahlqvist bekræftede i september sidste år, at hun ikke længere dannede par med Nicklas Bendtner, som altså var kommet hurtigt videre med Sus Wilkins.
Bruddet med modellen betød også, at Nicklas Bendtner mistede hunden Zoe, som Clara fik lov til at beholde.
Clara, Nicklas og Sus virker efterhånden til at have lagt firkantsdramaet bag sig, som altså også tæller Freja Kirk.
Sidstnævnte har dog gennem sin nye musik i år sat ord på det ”brutale brud” med Sus Wilkins, som Freja Kirk ikke mener, Sus har behandlet med nok betænksomhed og respekt.