Se det rørende klip: Kris Jenner og Kourtney Kardashian i tårer efter dramatisk slåskamp
I den foregående sæson af "Keeping Up with the Kardashians" kulminerede flere års spændinger, da Kourtney Kardashian smed en flaske efter sin lillesøster Kim, der gengældte ved at gå til angreb.
Den episode spøger stadig i denne sæson, hvor mor Kris Jenner er dybt berørt af, at to af hendes døtre røg i totterne på hinanden.
Spændingerne mellem Kardashian-søstrene opstod allerede i forrige sæson, fordi Kourtney, 41, trak grænser for, hvor meget af sit liv hun ønskede at få dokumenteret i "Keeping Up With the Kardashians".
Det gjorde Khloé, 36, og Kim, 39, meget utilfredse, da de følte, at de dermed måtte tage det tunge slæb.
Kris Jenner så ikke flaske-angrebet, da hun var ude at rejse, men hun tager alligevel affære, da hun ser den voldsomme episode i familiens realityprogram.
I det netop sendte afsnit ringer Kris derfor til sin ældste datter Kourtney for at høre, om hun er okay.
- Jeg så afsnittet (hvor Kim og Kourtney slås, red.) i dag, fortæller Kris, da hun ringer Kourtney op.
- Jeg har det virkeligt dårlig med det..., indleder Kris, der ikke kan holde tårerne tilbage, mens hun fortsætter:
- Hvis du har brug for nogen at tale med, kan vi sætte os ned sammen, for jeg har det så dårligt med det.
Artiklen fortsætter under billedet
De sidste par sæsoner har Kourtney Kardashian trukket sig mere og mere fra "Keeping Up With the Kardashians", og det har skabt spændinger. Foto: MEGA
- Tak, jeg har det fint nu, svarer Kourtney i telefonen, som er rørt til tårer over sin mors omsorg.
- Alle rottede sig sammen mod mig i to år, fortæller hun om den tilspidsede situation.
I klippet, som du kan se længere nede på siden, forklarer Khloé at det kan være svært for familien at genopleve deres dramaer igen, når det bliver sendt på tv:
- Når afsnittet bliver sendt, kommer alt det, som vi ellers har gennemarbejdet... De gamle følelser kommer tilbage. Det gør mig ked af at se, at vi er så splittede.
Du kan se klippet herunder:
Kourtney og Kim er ikke de eneste søskende, der er endt i håndgemæng. I det selvsamme afsnit, som netop er blevet sendt, kommer Kendall og Kylie Jenner op at slås, hvilket du kan læse mere og her.