Kendte20. august 2022

Se fotoet: Fans i chok over Kim Kardashians vilde vægttab

Den 41-årige “The Kardashians”-stjerne har det med at vække forargelse
Kim Kardashian
Kim Kardashian kom hurtigt i modvind, efter hun valgte at bære den ikoniske kjole til Met Gala 2022.
 Foto: MEGA

Det er ikke mange uger siden, at Kim Kardashian efterlod fans ganske målløse, da hun fortalte om sin lave fedtprocent, hvor hun desuden også pralede af sine stærke knogler.

Nu er det så Kim Kardashians meget slanke figur, der forarger, beretter The Sun.

Realitystjernen og forretningskvinden, der angiveligt skulle have tabt sig intet mindre end 10 kilo, blev forleden spottet på vej til søster Kendall Jenners fødselsdagsfest. Og her var hun således iført et catsuit, der selvsagt fremhævede den slanke timeglasfigur.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kim Kardashian spottet iført gråt catsuit og lange støvler på vej til fødselsdag.
Kim Kardashian spottet iført gråt catsuit og lange støvler på vej til fødselsdag.
 Foto: MEGA

Det var dog ikke kun taljen, der blev bemærket – også Kims slanke og veltrænede arme vakte bekymring hos fans:

– Hun ser faktisk mager ud nu, lyder det blandt andet fra en bruger på Reddit.

– Jeg ville ønske, hun ville holde op med at tabe sig, lyder det fra en anden.

Det er kun få måneder siden, at Kim Kardashian var igennem mediemøllen i forbindelse med sit vægttab.

Forud for årets Met Gala i maj tabte “The Kardashians”-stjernen nemlig syv kilo for at kunne skrue sig ned i den kjole, som selveste Marilyn Monroe bar, da hun i 1962 sang fødselsdagssang for John F. Kennedy.

En kjole, som var venligt udlånt af Ripley’s-museet "Believe It Or Not", hvor kjolen normalt er udstillet.

Sponsoreret indhold