Se fotoet: Kourtney Kardashian viser babybulen frem for første gang
Efter en lang, sej kamp for at få deres første fælles barn, har babylykken endelig tilsmilet den ældste Kardashian-søster og rockmusikeren.
Den glædelige nyhed blev således afsløret foran et hav af koncertgæster, da Blink-182 i weekenden gav koncert.
For pludselig kunne man blandt publikum se Kourtney Kardashian med et skilt med teksten ”Travis, jeg er gravid” – og koncerten blev afbrudt og erstattet af kys mellem de to turtelduer.
Afsløringen er selvsagt delt overalt på det store internet efterfølgende, men det er ikke umiddelbart til at lure størrelsen på Kardashian-søsterens mave. I hvert fald ikke før nu.
For i et opslag på Instagram deler Kourtney Kardashian således en række billeder af netop sin voksende babybule.
Kourtney har i forvejen børnene Mason, Penelope og Reign med ekskæresten Scott Disick, mens Travis er far til Landon og Alabama.
Se også Kourtney Kardashians graviditetsafsløring for offentligheden nedenfor: