Se klippet: "Hunger Games" er tilbage, men hvor er Jennifer Lawrence?
LÆS OGSÅ: Jennifer Lawrence indrømmer frygt: Troede ikke hun ville elske baby nok
Bliver det her en af årets helt store biografhits?
Baseret på, hvordan de første film i "Hunger Games"-franchisen klarede sig, så er der god chance for, at det her bliver filmen, du ikke kommer udenom.
Den første trailer til "The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes" har torsdag set dagens lys, men der er altså ingen grund til at juble, hvis du tror, at det bliver i godt selskab med Oscar-vinderen Jennifer Lawrence.
Den tidligere hovedrolleindehaver af "Hunger Games"-filmene er nemlig ingen steder at se i den nye trailer, og det er måske ikke så mærkeligt.
Det skyldes, at den kommende film er en såkaldt prequel baseret på bogen af samme navn og foregår i tiden forud for den oprindelige fortælling.
Vi møder den unge Coriolanus (Tom Blyth), som er det absolut sidste håb for sin slægt, den engang stolte Snow-familie, der er faldet i unåde i en efterkrigstidens Capitol.
Snow bliver tildelt at være mentor for Lucy Gray Baird (Rachel Zegler), en tribute fra det fattige District 12. Men da Lucy Grays charme fanger publikum i Panem, ser Snow en mulighed for at ændre deres skæbner.
Således danner de to en særlig aliance i et forsøg på at vende oddsene til deres fordel, og Snow må se, om han ultimativt vil ende som en sangfugl eller en slange.
I filmen medvirker også "Game of Thrones"-stjernen Peter Dinklage, Hunter Schafer, Jason Schwartzman og Viola Davis.
"Hunger Games"-filmene, der består af i alt fire film, har samlet indtjent over 2,9 mia. dollars på verdensplan siden premieren i 2012.
"The Ballad of Songbirds & Snakes" har dansk biografpremiere d. 16. november 2023.