Se klippet: Nicklas Bendtner og Sus Wilkins stormer forbi pressen
LÆS OGSÅ: Bendtners far bliver væk: Derfor kommer han ikke
Forestil dig at være inviteret til fest, og så vil aftenens vært og hovedperson faktisk slet ikke tale med dig.
Det var mere eller mindre, hvad der skete onsdag aften, da Lord Bendtner og Sus Wilkins dukkede op på den røde løber til premieren på Bendtners egen dokumentarserie fra Viaplay.
- Ikke i dag, lyder det kontante svar fra den forhenværende fodboldstjerne, da SE og HØRs udsendte spørger, om parret har tid til at tale.
Sus Wilkins, der virker noget mere oplagt på at hilse pænt på pressen, gestikulerer i stedet undskyldende med armene og meddeler kort, at hun blot "følger med her".
- Det er stjernen i dag, siger hun i et klip, som vores fotograf fangede af parret umiddelbart efter de havde poseret til billeder.
Den nye dokumentarserie fortæller historien om Nicklas' tid som fodboldspiller. Det var nemlig det, han bedrev, før han blev vært på "Nicklas Pranker" på Prime Video.
- Jeg er rigtig stolt af serien, og det har været en hård men givende proces. Jeg blev meget berørt, da jeg så resultatet, har Bendtner tidligere udtalt sig om serien.
Medvirkende i dokumentarserien er også Morten Olsen, Ståle Solbakken, Daniel Agger, tidligere Arsenal-manager Arsène Wenger samt Nicklas’ mor Joan Bendtner.
Viaplays "Bendtner" har premiere på både TV3 og Viaplay den 12. februar.
Se klippet af Bendtner og Sus Wilkins øverst i artiklen.