Se klippet: Spritstiv "Paradise"-babe taget med bukserne nede
Skal der være fest, så lad der være fest.
Sådan må Lea Othmar have tænkt, da hun i torsdags dukkede op på den røde løber, da ”Paradise Hotel"-deltagerne fejrede sig selv og hinanden på natklubben Lily McGees i hjertet af København.
SE og HØRs reporter kom på noget af en opgave, da han skulle interviewe en Lea Othmar, der var stangstiv.
Den 19-årige realitystjerne havde ikke opfattet, at hele interviewet blev sendt live på SE og HØRs Facebookside.
- Jeg er så fuld lige nu. Kunne man se det på videoen? Lød det fra Lea efter interviewet.
Kort efter går det op for Lea, at hun måske har været lidt for bedugget på live-tv. Piben fik ihvertfald en helt anden lyd, da vores reporter fortæller hende, at alt er blevet filmet.
- Sorry. Jeg er ikke fuld, lød det fra Lea, inden hun fortsætte ud i menneskemængden.
SE og HØR har efterfølgende været i kontakt med Lea, der fortæller, at hun havde været syg op til finalefesten og derfor var blevet mere fuld end normalt.
"Jeg er blevet ædru nu. Det tog et stykke tid, før promillen havde lagt sig. Jeg havde været syg inden festen, så det er nok derfor, at vodkaen slog meget hårdere end normalt," skriver Lea i en SMS.
Du kan se hele det stive interview med Lea Othmar øverst i artiklen.
SE og HØR fangede Lea igen senere på aftenen, hvor "Paradise"-stjernen stadig var i højt humør. Se klippet nedenunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube