Se menuen: Her er Anders og Torbens restaurant

Anders og Torben elsker god mad, og nu har deres passion for mad sendt dem ud i et nyt eventyr. De to tv-tvillinger har således kastet penge efter en thailandsk restaurant sammen med Anders’ kæreste Don.

Restauranten ligger i byen Nakhon Ratchasima, som ligger cirka fem timers kørsel nord for Bangkok. Byen har også det mere mundrette navn Korat.

Man må sige, at restauranten byder på klassiske thairetter. Menukortet står på thailandsk, og her kan man se, at man kan få både tofu og hakket svinekød, rejer i fiskesauce samt stegt havaborrer med urter. Der serveres naturligvis også lokale øl på restauranten.

Priserne er bestemt også overskuelige set med danske briller. De fleste retter kan således nydes for mellem 12 og 30 kroner. Den dyreste ret koster kun omkring 67 kroner.

Tidligere har Anders fortalt om sit restauranteventyr til Her&Nu:
– Jeg har spyttet 15.000 kroner i projektet, og det er et beløb, du ikke får meget for herhjemme. Samtidig har Don suppleret op med det, der svarer til 5.000 kr, har han tidligere fortalt til Her&Nu.