SE og HØR afslører: Her gemmer Janni Ree sig
LÆS OGSÅ: Her er Karsten Rees benhårde besked til Janni Ree
Det er ikke en nem tid for den 54-årige forsidefrue, der i disse uger ligger i en intens krig med sin 79-årige eks Karsten Ree.
Selv om Jannis børn har sendt deres støtte i retning af deres mor på de sociale medier, så har den forhenværende "Forsidefrue"-stjerne alligevel haft behov for at forlade Danmark med sine to hunde.
SE og HØR finder Janni Ree i Schweiz, hvor hun har været de sidste to uger.
I et stort interview med SE og HØR fortæller, at hun her har haft mulighed for at nyde friheden, og at hun kan gå på gaden uden at blive genkendt.
– Jeg ville gerne væk, siger Janni Ree, da SE og HØR møder hende i Zürich.
– Jeg har en veninde hernede, der bor her. Jeg synes, der er dejligt hernede. Når man trænger til at komme væk, synes jeg, det er rart at komme til et andet land og trække vejret, forklarer hun.
– Det har været rart at være væk fra ragnarok, få tankerne væk. Gå en tur i bjergene og få ro. Telefonen har kimet ned.
Stormen har dog på ingen måde lagt sig, for både Karsten og Janni har angiveligt meldt hinanden til politiet.
Karsten Ree og Janni Ree har dannet par siden efteråret 2013, og i 2015 sagde parret "ja" til hinanden, da de blev viet på Rudersdal Rådhus.
Se hele interviewet med Janni Ree øverst i artiklen.