SE og HØR afslører: Janni Ree politianmelder Karsten for vold
Janni og Karsten Rees liv i billeder
LÆS OGSÅ: Karsten var voldsom, kold og kynisk
Skilsmissen mellem kendis-parret Karsten og Janni Ree udvikler sig minut for minut - og noget tyder nu på, at udviklingen fortsætter i en stadig grim retning.
I sidste uge kom det således frem, at Karsten havde politianmeldt Janni Ree for afpresning.
Men her svarede Janni Ree altså hurtigt igen med en politianmeldelse af Karsten. Hun ønskede dog på daværende tidspunkt ikke at gå i detaljer til offentligheden med, hvad anmeldelsen indebar - udover, at der var tale om straffelovsovertrædelser, som hun fortalte til SE og HØR.
Men nu er den tidligere "forsidefrue" altså klar til at tage bladet fra munden. Hun bekræfter nemlig nu overfor SE og HØR, at politianmeldelsen handler om vold.
- Jeg har anmeldt ham for fysisk vold, psykisk vold og økonomisk vold. Jeg har et professionelt team bag mig, som selv har oplevet noget lignende.
- Hvis jeg ikke havde haft deres hjælp ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort.
SE og HØR har set dokumentation på politianmeldelsen, der er indgivet mod Karsten Ree.
Allerede i sidste uge f påstod Janni Ree desuden overfor SE og HØR, at hun "havde beviser" for de straffelovsovertrædelser, som hun anmeldte Karsten for - altså det, som vi nu ved, er vold.
Han slipper ikke
Da SE og HØR møder Janni Ree i Schweiz fortæller hun, at skilsmissen og politianmeldelsen for hende ikke handler om penge, men at retfærdigheden i sidste ende vil sejre.
- Jeg er ligeglad med penge. Det er døde ting, man skal ikke slippe afsted med kriminelle handlinger, og man skal ikke tryne mig, fordi man har penge og magt. Det er det, der hidser mig op, siger Janni Ree.
Det er ikke bekræftet, at Karsten Rees politianmeldelse af Janni, som handler om afpresning, har en sammenhæng med Janni Rees påstande om vold. Man kan dog formode, at der er en vis sammenhæng mellem de to anmeldelser.
SE og HØR har tidligere konfronteret Ree-familien med Janni Rees anklager om blandt andet vold. Og her svarer Sune Aagaard, der er kommunikationsansvarlig i Ree-koncernen, at familien ikke har nogen kommentarer.