Se videoen: Fan kaster slik i øjet på Harry Styles
Det er ikke mange uger siden, at den tidligere One Direction-sanger måtte aflyse intet mindre end tre koncerter blot få timer før, den første skulle spilles - grundet sygdom:
- Mod slutningen af onsdagens show, begyndte jeg at få det dårligt, og siden har jeg været sengeliggende med influenza, lød det fra Harry Styles i en Instagram-story i begyndelsen af november.
Heldigvis lader det nu til, at ”Watermelon Sugar”-sangeren er på højkant igen. Og dog.
For under en uge efter hr. Styles atter var tilbage på scenen fik han umiddelbart noget af en forskrækkelse, da der fra publikumspladserne fløj et stykke slik direkte mod ham – og således ramte ham i øjet.
Angiveligt var det et stykke af det populære frugtslik, en Skittle, der pludselig fløj gennem luften og således ydermere var årsag til, at Harry Styles ved koncertens næste nummer måtte holde det ene øje lukket.
Ifølge Buzzfeed News er flere fans forargede over episoden, og en koncertgænger, der således deltog i festlighederne mandag, mener da også, at vedkommende, der kastede slikket i øjet på hitmageren, decideret ødelagde sangen ”Kiwi”, som var næste sang på listen.
Se videoen, hvor Harry Styles får en stykke slik i øjet, nedenfor.