Kendte17. november 2022

Se videoen: Første glimt af Jay Leno efter brandulykke

Den 72-årige tv-legende er pakket ind i bandage – men humøret forbliver højt
Det er første gang, offentligheden får et glimt af den tidligere talkshowvært, efter han blev voldsomt forbrændt efter en ulykke på hans værksted. nbsp;
Det er første gang, offentligheden får et glimt af den tidligere talkshowvært, efter han blev voldsomt forbrændt efter en ulykke på hans værksted.
 Foto: Adrian Sanchez-Gonzalez/AFP/Ritzau Scanpix

Det var ualmindeligt trist nyt, der ramte alverdens medier, da det tidligere på ugen kom frem, at den amerikanske tv-vært Jay Leno var blevet voldsomt forbrændt efter en brændstoflækage på sit bilværksted.

Nu har det amerikanske nyhedsmagasin Inside Edition fået en eksklusiv video af Jay Leno, der modtager behandling på hospitalet.

I nyhedsindslaget ser man ikke tv-koryfæets ansigt, men man kan se hans arme, der livligt gestikulerer, mens han ligger i et trykkammer og modtager behandling for sine skader.

Den venstre arm er forbundet op til albuen, mens højre hånd også er pakket ind i bandage.

Dr. Peter Grossman, der behandler Jay Leno, fortæller til det amerikanske medie, at Leno har fået hudtransplantationer med donorhud.

Lægen fortæller desuden, at hans håb er, at der på sigt ikke kommer til at være synlige ar efter forbrændingerne, men at hans skader i starten vil være synlige.

Grossman afslører dog også, at Leno holder humøret så højt, at der kommer til at være tale om uger – og ikke måneder – før den bilpassionerede tv-vært er tilbage på arbejde.

Lægen, der er en af verdens førende eksperter inden for brandskader, fortæller desuden, at Jay Leno allerede har det så godt, at han har været på benene og med til at dele småkager ud til de syge børn, der er indlagt på hospitalet i Los Angeles.

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold