Se videoen: Olivia Rodrigo i vildt scenestyrt
LÆS OGSÅ: Ups! Olivia Rodrigos bh går op MIDT på scenen
Det var ved at gå fuldstændig galt, da Olivia Rodrigo mandag gav koncert i Melbourne.
Under koncerten i den australske storby faldt hun nemlig pludselig ned i et hul i scenegulvet.
Det skriver flere medier heriblandt news.com.au.
Videoer fra koncerten vidner om, at det pludselige styrt bestemt ikke var planlagt. Efter faldet måtte hun derfor fortælle sine knap 14.000 fans, at hun var okay.
- Oh my god, det var sjovt. Jeg er okay.
- Nogle gange er der bare et hul i scenen. Det er okay, sagde hun og rejste sig fra jorden.
Det chokerende øjeblik fandt sted under Olivia Rodrigos fjerde og sidste show i Melbourne på hendes "Guts"-turne.
Tilbage i marts gæstede Rodrigo da også Danmark, da hun lagde vejen forbi Royal Arena.
Her høstede hun blandt andet fem stjerner hos Soundvenues anmelder Malthe Hjort, der kvitterede med ordene:
- Olivia Rodrigo lukkede sin første koncert på dansk grund med et større brag, end de fleste rockbands kan prale af, men hun fandt også plads til sine hjerteknuste ballader, der stedvist efterlod Royal Arena i tårer.