Kendte8. marts 2022

Se videoen: Rapper kendt skyldig i vold - og går amok på fotograf

Rapperen gik amok på fotograf uden for retten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_42.jpg

Den britiske rapper Dizzee Rascal var bestemt ikke begejstret, da han mandag blev kendt skyldig i en alvorlig sag om vold mod sin ekskæreste.

Og det valgte han at lade gå ud over en fotograf, som var troppet op ved retten i Wimbledon for at dække sagen.

Det skriver BBC.

Ifølge det britiske medie stod den pågældende fotograf klar til at tage billeder af Dizzee Rascal, da han kom ud af retten.

Det gjorde rapperen med det borgerlige navn Dylan Mills så rasende, at han slog ud efter fotografen, der tabte sit kamera på jorden.

Kameraet samlede Dizzee Rascal op, hvorefter han kylede det tværs henover en trafikkeret vej.

Se en videoen af episoden herunder (artiklen fortsætter under videoen):

BBC har talt med den pågældende fotograf, James Manning, som siger følgende om episoden:

- Jeg stod i hjørnet og ville tage et billede af ham, da han kom ud af retten, men så skubbede han mit kamera ind i ansigtet på mig, hvilket gjorde, at jeg tabte det, hvorefter han samlede det op, kastede det og smadrede det i mange stykker.

- Han var meget rasende. Han kom direkte ud af døren og sagde ingenting, før han skubbede til mit kamera og sagde: "Skrid" og "få det kamera væk fra mig", fortsætter han.

SKUBBEDE EKSKÆRESTEN

Sagen, som 37-årige Dizzee Rascal blev kendt skyldig i, fandt sted i juni 2021.

Her skal han have dukket op ved sin ekskæreste Cassandra Jones' hjem, hvor han skal have opført sig truende samt skubbet hende så hårdt, at hun faldt til jorden.

Rapperen, som nåede at danne par med Cassandra Jones i ni år, skal angiveligt have været utilfreds med deres samarbejde omkring deres to fælles børn.

Ifølge politirapporten skal Dizzee Rascal have holdt den yngste af deres børn i sine arme, da han truede ekskæresten.

Han skal ligeledes have holdt sønnen i sine arme, mens han bankede sit eget hoved ind i køleskabet i frustration tre gange.

Cassandra Jones skal angiveligt have filmet noget af episoden, før rapperen tog telefonen fra hende.

Skænderiet var så voldsomt og højlydt, at naboer tilkaldte politiet.

I retten påstod Dizzee Rascal, at det ikke var ham, der var skyld i, at situationen eskalerede.

Han påstod endvidere, at han ikke rørte sin ekskæreste fysisk.

Dette troede dommeren dog altså ikke på, og rapperen blev derfor kendt skyldig i vold mod sin tidligere partner.

Hans straf bliver overleveret af en dommer 8. april.

Sponsoreret indhold