Kendte21. april 2024

Se videoen: Spice Girls genforenet til Victoria Beckhams 50-års fødselsdag

David Beckham forstod sin opgave lørdag aften, da han filmede en helt særlig genforening af Spice Girls
Victoria Beckham har netop fejret sin store runde fødselsdag.
Victoria Beckham har netop fejret sin store runde fødselsdag.
 Foto: Lisa O'connor/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ærlige Victoria Beckham fylder 50: – Jeg var talentløs

Der blev fejret stor og fornem fødselsdag i weekenden i forbindelse med Victoria Beckhams 50-års fødselsdag.

Gæstelisten bugnede med store navne som Marc Anthony, Eva Longoria, Rosie Huntington-Whiteley, Jason Statham, Gordon Ramsay og Tom Cruise.

Og så var der naturligvis også blevet sendt invitationer ud til Mel B, Mel C, Emma Bunton og Geri Halliwell, der også dukkede op for at fejre Posh Spice-fødselsdagen.

Det resulterede naturligvis i en vaskeægte Spice Girls-reunion, hvor alle fem medlemmer af det populære 90'er-pigeband stillede op for at danse til Spice Girls-nummeret "Stop".

Det særlige øjeblik blev foreviget af Victorias mand, David Beckham, der har delt klippet med sine 87 millioner følgere på Instagram.

– Jeg mener, kom nu, skriver Beckham til sit opslag, hvor han selv kan ses med aftenens måske største smil.

Beckham har desværre slået kommentarsporet fra, men det stopper ikke Spice Girls-fans i at juble over genforeningen på det sociale medie X.

– David Beckham, vi takker dig for at levere dette særlige Spice Girls-genforeningsklip, skriver en X-bruger.

– Kan nogle af jer egentlig forstå, at vi virkelig fik en Spice Girls-genforening af den her kaliber i går aftes? David Beckham er derude og gør det gode arbejde for folket, skriver en anden.

Spice Girls debuterede med i 1996 med albummet "Spice", som blev en enorm kommerciel succes med hits som "Wannabe" og "Say You'll Be There".

Efter deres enorme succes i 1990'erne gik Geri Halliwell fra gruppen i 1998, hvilket var et stort slag for gruppen og deres fans. De fortsatte som en kvartet og udgav deres tredje album "Forever" i 2000, men det opnåede ikke samme niveau af succes. Gruppen gik officielt i opløsning kort efter.

Spice Girls i 1997.
Spice Girls i 1997.
 Foto: Rtgranitz/AP/Ritzau Scanpix

Gruppen blev genforenet i forbindelse med deres verdensturné i 2007-2008 og igen til en enkelt optræden ved afslutningsceremonien for de Olympiske Lege i London i 2012.

Sponsoreret indhold