Sean ”Diddy” Combs taber retssag: Skal betale 677 millioner kroner
LÆS OGSÅ: Realitydiva har født
November 2023 vil for altid stå tilbage som en skelsættende måned for Sean Combs, 54, – bedre kendt som ”P. Diddy” eller bare ”Diddy”.
Den amerikanske rapper og producer er anklaget for blandt andet psykisk vold, voldtægt og meget andet.
Og nu er den gal igen for ”I’ll Be Missing You”-sangeren.
54-årige ”Diddy” har nemlig tabt en retssag, og her har dommeren fundet frem til, at manden som stod på den anden side i retssagen, Derrick Lee Cardello-Smith, skal modtage 100 millioner dollars i erstatning.
Det svarer til omtrent 677 millioner kroner.
TMZ skriver, at Derrick Lee Cardello-Smith, som i øjeblikket afsoner en ukendt dom i Earnest C. Brooks Correctional Facility i Muskegon Heights, i søgsmålet anklagede ”Diddy” for at have drugged ham og sidenhen voldtaget ham.
Episoden skulle have fundet sted i Detroit tilbage i 1997.
Ifølge retsdokumenterne var Cardello-Smith og ”Diddy” til en fest sammen, hvor de efter at have røget hash og indtaget alkohol, besluttede sig for at smide tøjet med en masse kvinder.
Derrick Lee Cardello-Smith udførte derefter oralsex på en kvinde, da han angiveligt mærkede en mands hånd på skridtet – hvilket altså skulle have været ”Diddys” hånd.
Det skulle være kort tid efter denne episode, at den skandaleramte rapper tilbød Derrick Lee Cardello-Smith en drink, som han havde hældt et unavngivet stof i for at drugge sin ven.
Da Derrick Lee Cardello-Smith vågnede flere timer efter, skulle han angiveligt være vågnet til ”Diddy” som havde sex med en kvinde.
– Jeg gjorde det samme mod dig, skulle ”Diddy” herefter havde fortalt Derrick Lee Cardello-Smith.
Dommeren i retssagen har også sat en dato for, hvornår pengene skal lande på Cardello-Smiths konto.
Fra den 1. oktober, skal der hver måned betales 10 millioner dollars.
Sean "Diddy" Combs advokat, Marc Agnifilo, har til TMZ afvist alle anklager mod sin klient.
Her kalder han Cardello-Smith for en "dømt forbryder og sexforbryder", som blandt andet skulle have 14 sager omhandlende overgreb og kidnapning på cv'et over de seneste 26 år.
– Mr. Combs ser frem til at sagen frafalder.