Kendte28. marts 2025

Sebastian Bull afslører: Fester i flere dage

Når Sebastian Bull og Asta Björk siger ja til hinanden bliver det foran gæster fra to lande, og nu afslører de, hvor vildt brylluppet bliver
Sebastian Bull.
Sebastian Bull.
 Foto: Gregers Overvad

Sebastian Bull og Asta Björk har aldrig lagt skjul på, at de begge er nogle rigtige drømmere, og så kan man jo godt forestille sig, at der er lagt i kakkelovnen til romantik ud over alle grænser, når de bliver smedet sammen til næste år.

SE og HØR mødte Bull til arrangementet "Årets Håndværker" torsdag aften, og her løftede han lidt af sløret for, hvor vildt brylluppet bliver.

- Det er jo klart, at det skal holdes over flere dage. Astas familie kommer jo fra Island, så de skal jo hele vejen til Danmark, siger han på den røde løber.

Parret er enige om, at det skal holdes jordnært, men hvordan rimer det lige på et bryllup, som er strakt ud over flere dage?

- Folk skal bare lige have tid til at lære hinanden at kende på kryds og tværs, og det gør man ikke, hvis man har travlt. Så det der med at have et par dage, det er meget fint, siger han.

- Så I vil feste i flere dage?

- En kærlighedsfest over flere dage. Vi er ikke låst fast på antallet af dage endnu, men det er da rigtig vigtigt, siger Sebastian Bull, som desuden oplyser, at der heller ikke er dato på endnu.

LÆS OGSÅ: Hård start på livet: Sebastian Bull taler ud om overgreb

Sponsoreret indhold