Sebastian Bull har problemer med kropsholdningen: Ar på maven driller
LÆS OGSÅ: Første par ude af "Vild med dans" 2023
Sebastian Bull og Asta Björk fik lov til at danse to gange, og så klarede de sig samtidig videre fra andet liveshow.
Selv om de gik videre på bekostning af Dulfi Al-Jabouri og Malene Østergaard, var det selvfølgelig ikke drømmescenariet for parret.
– Det er jo ikke det fedeste, men også fordi, at jeg synes, at vi leverer to gode resultater. Man kan også se det på tabellen i dag, vi ligger højt hos dommerne, siger han til SE og HØR efter andet liveshow og fortsætter.
– Jeg elsker at danse med Asta, jeg elsker vores træningsrum, og jeg elsker det vi gør sammen, når vi er der. Vi skal bare blive ved med at arbejde hårdt.
Der har dog været et særligt problem for den charmerende skuespiller og sanger indtil videre.
Holdningen har drillet fra start, og det har parret brugt lang tid på at træne.
Til SE og HØR fortæller Sebastian også, at der er en særlig årsag til, at han har problemer.
– Det har virkelig været svært for mig at rette mig op, fordi jeg har et ar på maven med meget arvæv som trækker mig frem af.
– Jeg er simpelthen så stolt over, at du (Asta, red.) har fået mig til at stå der i dag med en rank overkrop de fleste steder.
Inden fredagens quickstep havde Asta Björk udtalt, at hun frygtede lidt for dansen.
Hun havde heller ikke selv valgt den som dans nummer to, hvis hun selv kunne vælge.
– Jeg synes bare, at Sebastian har fået nogle virkelig svære danse fra start. Du har svært med holdningen og komme op at stå, og i quickstep er holdningen bare svær, fordi der er så hurtigt fodarbejde.
Næste dans for parret er en rumba, og det glæder de sig til.
– Det tænker jeg, at det er fuldstændigt fremragende, inden Asta dog lige tilføjer et par afsluttende ord.
– Der er lige noget med nogle hofter, som vi skal have styr på.